Embedsværket og ministrene – og danskerne

Efter en tid med tilsyneladende borgfred under COVID-19-pandemien er vi nu inde i endnu en periode med politisk spil. Situationen minder om en underlig manøvre fra efteråret 2011. Den daværende socialdemokratisk ledede regering gennemførte bl.a. ikke de takstnedsættelser i den offentlige trafik, som de havde lovet. Venstre havde aldrig været fortalere for sådanne takstnedsættelser. Venstre satte alligevel en intens kampagne i gang, hvor de baserede deres kritik på et paradoksalt argument om løftebrud, nemlig at regeringen ikke ville gennemføre den politik, som Venstre var modstandere af.

I sagen om håndteringen af COVID-19-pandemien går kritikken fra bl.a. Venstre nu på at ministrene ikke rettede sig efter embedsværkets anbefalinger, men havde politiske begrundelser bag nedlukning af store dele af samfundet. Her er argumentet at embedsværket havde ret (og, postulerer man, var enige med “folket”), men ministrene satte spørgmålstegn ved dem. Dette er måske korrekt og kan sagtens være et problem. Det ene interessante er, at den siddende socialdemokratiske regering ofte taler om “danskerne” (ikke “borgerne”) her under pandemien. Det andet interessante er, at der i en anden samtidigt verserende sag dukker det modsatte argument op fra Venstre.

I sagen om Inger Støjbergs tvungne adskillelse af asylansøgere er Venstres forsvar for Støjberg nemlig, at embedsværket havde svært ved at handle ud fra hendes politiske begrundelser, som, postulerer man, “folket” var enige i. Her er Venstres forsvar baseret på den stik modsatte begrundelse: Ministeren havde ret (selv om hendes handlinger efter alt at dømme var ulovlige ifølge forvaltningsloven), embedsværket satte spørgsmålstegn ved dem. Og “folket” kalder Venstre her for “danskerne”.

Ud over det retorisk spændende i denne form for indre selvmodsigelse, er der to aspekter, der er interessante og er typiske for hvordan politikere med regeringsambitioner og en bagage af strategisk nationalisme tænker. Det ene aspekt er, at fokus igen er på forholdet mellem embedsværket og ministrene: Hvem er det, der bestemmer og hvem er det, der skal bestemme? Det andet aspekt er al talen om “danskerne”. Jeg er dansk statsborger og har altid været det, men jeg vil gerne have mig frabedt at blive taget til indtægt for hvad “danskerne” mener.

(Visited 238 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar