Kategorier
Blog Menneskerettighederne

Martin Niemöller og det fælles ansvar

Martin Niemöller taler i Westerkerk i Amsterdam. Foto: Daan Noske / Anefo. http://proxy.handle.net/10648/a98c2a10-d0b4-102d-bcf8-003048976d84

I dag kom jeg til at tænke på et berømt citat af den tyske antinazist Martin Niemöller. Niemöller var præst i Tyskland under nazismen; han blev arresteret af Gestapo i 1937 og overlevede hele syv år i koncentrationslejr fra 1938 til 1945.

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.

Citatet blev aldrig skrevet ned, men er baseret på et svar fra Martin Niemöller, da nogen spurgte ham, hvorfor den tyske kirke dog ikke protesterede efter Krystalnatten i 1938. Hos Martin-Niemöller-Stiftung kan man læse historien bag.

Netop i dag vil jeg gerne sige, at det er min holdning, at vi alle bør protestere mod menneskerettighedskrænkelserne, og her blandt andet den racisme og den undertrykkelse, der finder sted i USA. Jeg er hverken amerikaner eller af afrikansk baggrund, men selv da kan også jeg protestere mod undertrykkelsen, også selv om jeg måske ikke har mærket den på egen krop eller påstår at have nogen indsigt i hvordan undertrykkelsen føles. Kravene om at racismen og undertrykkelsen skal bringes til ophør, er universelle og må kunne fremføres af alle, for menneskerettighederne er universelle, og det, der skal gælde for én selv, skal også gælde for andre.

(Visited 118 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar