Tanker fra et interview

Som jeg tidligere har nævnt her, modtager jeg i år sammen med Søren Christensen og Colin Stirling en “Test of Time Award” ved konferencen CONCUR2020 for vores artikel “Bisimulation Equivalence is Decidable for All Context-Free Processes” fra 1992. Luca Aceto, der i dag er professor ved Reykjavik Universitet, men engang var ansat samme sted som mig, lavede i den anledning et interview pr. mail med mig.

Luca stillede (som så ofte før) gode spørgsmål, og interviewet var en god anledning for mig til at se tilbage på min tid i Edinburgh, mindes folk jeg har mødt og tegne de store linjer i det, jeg trods alt har nået at lave i min forskning.

I det sidste afsnit spørger Luca til mine tanker om undervisning, der er et aspekt af mit arbejde, som jeg også anser for vigtigt. Herunder er min oversættelse til dansk af dette afsnit.

Personligt synes jeg, at der er en tendens til at præsentere akademiske emner – og ikke mindst emner i de matematiske fag, generelt betragtet – på en sådan måde, at definitionerne og sætningerne ser ud som om de faldt ned fra himlen, fuldt færdige. Som enhver forsker ved, er det bestemt ikke, hvordan teoridannelsen blev til. På denne måde fokuserer vi da også meget på det, Imre Lakatos og Karl Popper kaldte for context of justification. En velstruktureret præsentation af en teori kan forekomme smuk, men efter min mening er den egentlige skønhed den, man oplever, når man endelig har forstået en teori og forstår, hvorfor definitionerne og sætninger var nødt til at se ud, som de gjorde – dvs. at man også forstår context of discovery. Jeg er af den opfattelse at problembaseret læring (som man taler meget om på nogle danske universiteter) er nøglen her, fordi denne form kan sætte fokus på aktiv læring hvor den studerende er i centrum og på opdagelseselementet i læring.

Jeg har holdt masser af forelæsninger igennem årene, men siden 2013 er jeg bevæget mig væk fra traditionelle forelæsninger og over til flipped undervisning, hvor jeg bruger podcasts (som jeg selv har lavet), som man kan se, når man vil. Jeg bruger i stedet plenum til aktiviteter, der fokuserer på aktiv læring. Jeg foretrækker langt at have en dialog, der fokuserer på de problemer, der er, frem for den monolog, forelæsninger ofte har det med at føre med sig. Alle mine undervisningsaktiviteter er nu flippede, og jeg er glad for at kunne sige, at der er andre, der nu også er begyndt at tænke i de samme baner. Det er altid godt at have nogen at tale med.

Man kan læse interviewet i sin helhed på https://processalgebra.blogspot.com/2020/06/an-interview-with-hans-huttel-concur.html.