En kæmpe gave?

Noget underligt ved den danske forfatning er, at dansk statsborgerskab tildeles ved lov. Hvert halve år fremsættes der et lovforslag, hvor navnene på de nye statsborgere er nævnt. På denne måde bliver tildeling af statsborgerskab pludselig et politisk emne.

De konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth, gik i denne måned først ind for et lovforslag, der vil betyde at udenlandske statsborgere permanent vil blive frakendt retten til at opnå dansk statsborgerskab, hvis de på et tidspunkt har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom. Senere trak Knuth så sin opbakning og ville i stedet fremsætte et ændringsforslag til loven om tildeling af statsborgerskab, så 15 fængselsdømte udlændinge ikke kunne få statsborgerskab. Problemet med dette ændringsforslag var, at selve lovforslaget (som alle kan læse) ville afsløre hvem de 15 mennesker var. Derefter trak han sit forslag.

Nu er det så Dansk Folkeparti, der fremsætter det usympatiske forslag. Der er to aspekter, der også bekymrer mig her. De afslører nemlig begge et syn på retspolitik, som er typisk for Dansk Folkeparti (men ikke kun dem).

Det første aspekt er det syn på statsborgerskab, der ligger bag. Statsborgerskab er ikke en rettighed, men et privilegium. Marie Krarup fra Dansk Folkeparti siger

»Det med, at man skal have statsborgerskab, er ikke noget, man har behov for for at overleve. Det er en kæmpe gave, man får. Det er en meget voldsom ting at give, hvis man er i tvivl, om folk er værdige til det«, siger hun.

Politiken 21. juni 2019 (https://politiken.dk/indland/art7833402/DF-vil-fremsætte-kontroversielt-forslag-om-statsborgerskab-efter-at-de-konservative-har-fortrudt)

Det andet er, at en dom så vil blive en form for “dobbeltstraf” for udenlandske statsborgere med opholdstilladelse. En dom står på den offentlige straffeattest i 10 år fra datoen for afgørelsen. Herefter bliver dommen slettet. Men hvis dette lovforslag bliver gennemført, vil enhver dom have konsekvenser for borgere resten af deres liv. Man kan aldrig udstå sin straf.

Det grænser derfor til ufrivillig satire, at Marie Krarup forsvarer sig på denne måde imod anklagerne om at lovforslaget er i strid med international lov:

»Jeg mener, at tvivlen må altid komme den anklagede til gode, og her er den anklagede Danmark, der kan risikere at få nogle problemer med nogle mennesker, hvor der vil være risiko for, at det vil være forkert at give dem statsborgerskab«.

Politiken 21. juni 2019 (https://politiken.dk/indland/art7833402/DF-vil-fremsætte-kontroversielt-forslag-om-statsborgerskab-efter-at-de-konservative-har-fortrudt) – min fremhævning.

Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på Klaus Riskær Pedersen, der efter flere år i fængsel for grov økonomisk kriminalitet stillede op til Folketinget i 2019 med sit eget parti. Det var ikke mange fordømmende røster, man hørte fra Marie Krarup eller Marcus Knuth eller de partier, de repræsenterer, om Riskær Pedersens kandidatur dengang. Kriminalitet skal åbenbart ikke altid være en forhindring, og det er vel på en måde sympatisk (???)

(Visited 117 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar