Dansk Folkepartis sorgproces

Dansk Folkepartis campingvogn til Folkemødet i Allinge på Bornholm den 16 juni 2011. Foto: News Øresund – Johan Wessman © News Øresund.

I disse uger er det som en masse mennesker, der aldrig har tænkt på eller har villet tænke på racisme, omsider er blevet nødt til at forholde sig til den. Især den strukturelle racisme ser ud til at volde mange kvaler. Det er en sorg og en kognitiv dissonans at skulle indse, at det samfund, man er vokset op i, også har sider, der er rigtig grimme. Også for mig er denne erkendelse en sorg, også selv om den ikke er ny i mit tilfælde.

Det vi ser, minder mig derfor om sorgens fem faser, sådan som de blev formuleret af Elisabeth Kübler-Ross: Først er der benægtelse. Så kommer vreden og derefter forhandlingen. Til sidst kommer depressionen og forhåbentlig omsider accepten.

Første fase, benægtelsen (som jeg skrev om for nylig) virker til at være en slags nationalsport. Anna Libak brugte to indlæg i Weekendavisen på at benægte først eksistensen af strukturel racisme i USA (det er i sig selv noget af en benægtelse for et land, der indtil slutningen af 1960’erne havde egentlig apartheid!!) og derefter benægter hun så eksistensen af strukturel racisme i Danmark. Hun erkender, at der findes racisme, men at den skyldes isolerede menneskers onde gerninger. Vi er forbløffende tæt på Margaret Thatchers udsagn om at der ikke findes noget samfund, kun individer.

I dag er turen så kommet til Dansk Folkeparti, og interviewet på DR er også fascinerende læsning. Søren Espersen siger, at strukturel racisme i form af diskrimination ikke findes. Det gør han ved at definere sig ud af den.

De danske eksperimenter viser, at folk med et mellemøstligt navn har sværere ved at blive kaldt til jobsamtale eller få en lejebolig end folk med et dansk navn.

Men det er ikke racisme, har flere markante politikere fra Dansk Folkeparti sagt:

– Det har ikke en pind med racisme at gøre, for det har ikke noget med hudfarve at gøre, sagde byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth til Radio4.

Og i radioprogrammet Shitstorm på DR P1 sagde folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti Søren Espersen:

– Hvad i himlens navn har det at gøre med hudfarve? Jeg taler om hudfarve.

Til Jyllands-Posten sagde Søren Espersen:

– Jeg vil kun acceptere, at racisme handler om hudfarve. Optræder vi uordentligt over for folk med en anden hudfarve? Nej, det gør vi ikke.

Detektor: Efter racismedebat – Dansk Folkeparti anerkender forskelsbehandling (https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-efter-racismedebat-dansk-folkeparti-anerkender-forskelsbehandling)

Derefter kommer turen til Marie Krarup. Hun siger at forskelsbehandling findes. Den er ubehagelig for den enkelte, men den er samtidig nødvendig og forståelig – så hun forsvarer den. Det er ikke overraskende.

– Man starter bagud på point, når man har et fremmed navn og en fremmed baggrund, siger Marie Krarup, partiets integrationsordfører.

Er det et problem, at der sker den her forskelsbehandling?

– Man kan sige, det er uretfærdigt, men jeg tror, at man må erkende, at man starter bagefter på point, når man kommer til et fremmed land og en fremmed kultur. Det, tror jeg bare, er den barske virkelighed.

Så er det et problem, at der findes forskelsbehandling?

– Det er helt klart et problem for dem, som gerne vil klare sig lige så godt som danskere.

Men er det forkert, at der sker den her forskelsbehandling?

– Jeg tror ikke, man kan komme uden om det.

Jeg tror, at de (cheferne, red.) ser på navnene. Hvordan skulle man undgå det? Hvis man gerne vil have en, der falder ind på ens arbejdsplads, så er det klart, at man overvejer det.

Detektor: Efter racismedebat – Dansk Folkeparti anerkender forskelsbehandling (https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-efter-racismedebat-dansk-folkeparti-anerkender-forskelsbehandling)

Men samtidig er hun faktisk snublende tæt på at anerkende, at forskelsbehandlingen er systemisk. Det er lidt af en præstation for en politiker, der forklarer samfundet som individers handlinger og har troet på, at det hun gør, er det rigtige. Marie Krarup siger

Er det godt, at virkeligheden er sådan?

– Er det godt, at solen står op? Altså, det gør den. Du behøver ikke tage stilling til, om det er godt eller dårligt.

Detektor: Efter racismedebat – Dansk Folkeparti anerkender forskelsbehandling (https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-efter-racismedebat-dansk-folkeparti-anerkender-forskelsbehandling)

Nu mangler hun så “bare” at tage stilling, men det kræver en senere fase i sorgen, nemlig accepten. Det er interessant at læse hvordan politikerne fra Dansk Folkeparti, der igennem 20 år har været toneangivende, forsøger at formulere deres benægtelser og forsøg på at forhandle definitioner på plads. Måske det i virkeligheden er del af en sorgproces for politikere, der langsomt er i færd med at opdage hvad for et mangehovedet uhyre, de har fodret gennem snart mange år.

Selvfølgelig må denne sorgproces ikke ende i, at den enkelte blot føler skyld og havner i en slags depression. Det vigtige er accepten af, at noget ikke har været godt, og af at vi gerne vil nå en ny erkendelse – ikke ved at glemme, men ved at skabe en ny forståelse af den nye tilværelse.

(Visited 102 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar