“Uddannelsescentre” og forskning

Tashpolat Tiyip (tv.) bliver æresdoktor fra Sorbonne. Foto: Amnesty International.

Tashpolat Tiyip er en fremtrædende forsker i geografi i Xinjiang-provinsen i Kina. Han er bl.a. æresdoktor fra Sorbonne. Fra 2010 til 2017 var han præsident for Xinjiang Universitet, men i 2017 blev han tilbageholdt i Beijings lufthavn, da han sammen med en gruppe studerende skulle rejse til Tyskland. Herefter er han “forsvundet” og er blevet dømt til døden ved en hemmelig domstol. Hans familie kan ikke få at vide, hvor han er.

Tashpolat Tiyip er efter alt at dømme blevet forfulgt, fordi han er uighur og kritisk over for det kinesiske regime. Uighurere er et etnisk mindretal på omkring 11 millioner mennesker; de er muslimer. Uighurerne modsætter sig ligesom tibetanerne det kinesiske overherredømme, og derfor bliver de udsat for voldsom og systematisk forfølgelse. Omkring en million af dem menes at sidde i lejre eller fængsler. Ifølge Amnesty International foregår der tortur og indoktrinering i lejrene, mens de kinesiske myndigheder kalder lejrene for “uddannelsescentre”.

Det er desværre her, datalogiske metoder til analyse af data kommer ind. Kinesiske firmaer udvikler i tæt samarbejde med regimet metoder til analyse af internet-data og mobildata og til ansigtsgenkendelse, så det er muligt at opspore og overvåge dissidenter blandt uighurer og andre etniske mindretal.

USA er et af de vestlige lande, hvor der har været tæt samarbejde mellem datalogiske forskningsmiljøer og kinesiske virksomheder om teknologi, der bliver brugt til overvågning og i sidste ende til forfølgelse. I nogle tilfælde er det kinesiske universiteter, der agerer som en form for mellemmænd.

Ofte er det jagten på forskningsmidler, der er drivkraften hos datalogiske miljøer, og mange af problemerne, man beskæftiger sig med, fremstår fra de kinesiske samarbejdspartnere så generelle, at det bliver sløret hvad formålet egentlig er. I 2019 skred USAs handelsministerium dog ind over for disse samarbejder og sortlistede en række kinesiske virksomheder. Dette skete som reaktion på en række sager.

I 2018 indgik MIT et forskningspartnerskab med det kinesiske firma SenseTime, som er blandt de virksomheder, der i 2019 blev sortlistet af det amerikanske handelsministerium på grund af sin rolle i undertrykkelsen af uighurerne. SenseTime-midlerne hos MIT er forbundet med betydelige donationer fra iFlyTek, som er en anden kinesisk virksomhed inden for overvågningsteknologi. Også iFlyTek er sortlistet af det amerikanske handelsministerium og nævnt af Human Rights Watch i 2017 for sin masseindsamling af data i forbindelse med politiets overvågning i Xinjiang .

MIT er på ingen måde det eneste universitet i USA, der har haft forbindelser til forfølgelsen af uighurerne, og som har hentet eksterne forskningsmidler gennem samarbejde med kinesiske firmaer. Et andet eksempel er University of Illinois at Urbana-Champaign, hvor der har været forskning delvist finansieret af CloudWalk, der arbejder med software til ansigtsgenkendelse af uighurer og tibetanere.

USAs politik om sortlistning kan blive et generelt redskab i det større billede, men det er vigtigt, at forskningsmiljøer også selv tager aktiv stilling til de potentielle anvendelser af de teknologiske løsninger, de arbejder med, og tager et etisk ansvar i stedet for at risikere at ende som en form for naive redskaber for andre. I bl.a. USA har afhængigheden af ekstern finansiering nu nået et niveau, hvor det er vigtigt med en kritisk stillingtagen til interessenterne, ikke mindst hvis de kommer fra lande med voldsom undertrykkelse.