Lær at være introvert

Der er en interessant kommentar af Lise Heidemann Andersen i dagbladet Information om de “stille elever”. Hun underviser selv i dansk som andetsprog og oplever, at de “stille elever” der ikke siger så meget i undervisningen, har svært ved at komme på banen og kobler sine overvejelser til overvejelser om introverte og ekstroverte personlighedstyper.

Man lægger simpelthen mere mærke til de ekstroverte elever, både på godt og ondt. Lærere, som jeg selv kender, fortæller mig at det ofte er de få, meget snakkende og rastløse elever i en klasse, der kan virke forstyrrende.

Lise Heidemann skriver bl.a.

Som lærere har vi et stort ansvar for også at give de stille elever de bedste betingelser for at deltage i undervisningen og dermed ruste dem til et liv på arbejdsmarkedet.

Vi kan begynde med at tage elevernes personlighedstyper med i vores didaktiske overvejelser og give de stille elever lidt mere albuerum i undervisningen. Det kan vi gøre på flere måder. Vi kan give mere tid til refleksion i undervisningen, for eksempel ved at give eleverne to-fem minutter til at tænke over, hvad de mener, inden de skal udtrykke sig mundtligt i klassen. Det vil give de stille elever den tid, de har brug for til at formulere det, de gerne vil sige. Og det vil give mere ekstroverte elever mulighed for at tænke, før de taler.

Giv ordet til de stille elever (https://www.information.dk/debat/2020/06/giv-ordet-stille-elever )

En af mine gode bekendte engang fortalte mig engang, at han var introvert, men havde lært at opføre sig som en ekstrovert ind imellem, fordi det var nyttigt og nødvendigt. Jeg er også introvert, og jeg har lært mig selv samme slags adfærd. Ikke alle har det sådan. Nogle gange læser jeg om mennesker, der siger at de er introverte og derfor ofte siger nej til invitationer fra andre, nogle gange meget bestemt.

Den slags adfærd kender jeg ikke så meget til, og den kan let komme til at virke menneskefjendsk, synes jeg. Jeg vil som regel gerne være sammen med andre mennesker., og det samvær giver mig noget vigtigt. Men af og til skal jeg også trække mig tilbage en kort stund; det er ikke fordi, jeg er træt af de andre. Jeg skal bare genetablere lidt ro i hovedet, inden jeg fortsætter samværet. Bedst kan jeg vel sammenligne det med fysisk aktivitet. Det kan være rigtig godt at bevæge sig, og jeg kan også mærke, at det er godt for min sundhed at jeg rører mig – men af og til skal jeg tage et lille hvil.

Et egentligt spørgsmål, jeg endnu ikke har fundet et godt svar på (egentlig er det fordi der er tale om en personlig indsigt, jeg er afskåret fra, fordi jeg ikke er ekstrovert selv) er: Hvordan lærer man som ekstrovert person at opføre sig som en introvert ind imellem?

Som Lise Heidemann Andersen fremhæver, er der nemlig kvaliteter både i at være introvert og i at være ekstrovert. Kvaliteten ved introversion er at fordybelsen og muligheden for at rumme sig selv kommer mere naturligt. Helt tilsvarende er der også kvaliteter ved ekstroversion, nemlig i form af at kunne lade sig inspirere af andre. Uddannelsessøgende har brug for både at kunne vende blikket indad og udad. Nogle gange skal man reflektere over sin egen læring og fordybe sig, andre gange skal man samarbejde med andre lærende og lære sammen med dem. Måske er “tænkepauserne” en idé, men jeg tror at der skal mere til. Først og fremmest skal der skabes en forståelse af at de forskellige personlighedstyper har deres unikke kvaliteter. Det enkelte menneske skal også se det nyttige i at handle anderledes end på den måde, der umiddelbart falder én naturligt.