Noget om møder – og autisme

I dag var jeg inviteret til at tale ved et møde i foreningen Autisme Ungdom for at fortælle om hvordan man holder møder. Det er nemlig noget, jeg har ganske megen erfaring med både i mit arbejdsliv og i andre sammenhænge. Ikke mindst i Amnesty International har jeg ofte været referent til møder. Formålet med mit besøg var at give de unge inspiration til arbejdet i deres forholdsvis nye forening.

Det var godt at sammenfatte de erfaringer, jeg har med at planlægge og afholde møder, og det var også spændende at formulere en øvelse i mødeplanlægning. Resultatet blev de slides, man kan se ovenfor.

Også samtalen med de unge deltagere, der kom fra hele landet, var givende for mig. Den bekræftede i høj grad det, jeg allerede havde erfaret fra andre, jeg kender: At noget, der virkelig plager ellers velfungerende mennesker med autisme, er stress og de konsekvenser, det giver med angst og depression., Derfor er det også en særlig udfordring for dem at holde en forening i luften, fik jeg at vide.