Kategorier
Blog Den akademiske biks

Politisk styring af forskning?

National University of Defense Technology. Foto: WikiUploads (Creative Commons CC0 1.0 Universal Public Domain Dedication)

Der er et interview med prorektor ved DTU i Politiken om samarbejdet med det kinesiske National University of Defence Technology (NUDT). Det er interessant at læse Rasmus Larsens svar, og her især det sidste:

Du siger, at DTU værner om forskningsfriheden, og I er apolitiske. Betyder det også, at forskere fra DTU kunne finde på at samarbejde med Nordkoreas militær, det iranske eller det russiske militær? 

»Der står i loven, at vi skal værne om forskningsfriheden, så det gør vi selvfølgelig. Og vi tager også afstand fra politisk styring af forskningen. Kan vi have en gæsteforsker fra et nordkoreansk universitet? Ja, det vil jeg tro. Fra et russisk? Det er jeg helt sikker på, at vi har. Typisk kommer sådanne henvendelser fra den eksterne part, og så vil DTU’s forskere og instituttet vurdere, om der er en fælles interesse i et sådant besøg og samarbejde«.

Fra DTU’s prorektor: Kan vi have en gæsteforsker fra et nordkoreansk universitet? Ja, det vil jeg tro (https://politiken.dk/viden/art7849278/DTUs-prorektor-Kan-vi-have-en-gæsteforsker-fra-et-nordkoreansk-universitet-Ja-det-vil-jeg-tro)

Det, der er så interessant her er, at idealerne om forskningsfrihed og fravær af politisk styring bliver ført i marken på dette sted. Det er nemlig påfaldende, at den part, DTU samarbejder med, netop gør dét, dvs. styrer forskningen politisk. Det er de danske forskere som er den passive part, der lader sig styre. Og det er også påfaldende i en dansk kontekst med en afstandtagen til politisk styring, når man tænker på at megen forskning i Danmark helt eksplicit bliver styret politisk gennem fordeling af forskningsmidler og særlige puljer til bestemte formål.

I andre sammenhænge er der forskere, der peger på at forskningsfriheden ikke har det godt. I en kronik i dagbladet Information skriver lektor Rasmus Willig og professor emeritus Heine Andersen at der er store problemer med forskningsfriheden på dansk grund og skriver at

Vi har ingen alment anerkendt og autoritativ definition af forskningsfrihed i Danmark. Og uden en definition er det af indlysende grunde svært at forsvare forskningsfriheden eller kritisere den beskæmmende situation.

Fra Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes (https://www.information.dk/debat/2020/07/maa-handle-forskningsfriheden-danmark-reddes)

Det virker desværre som om forskningsfrihed er endt som endnu et vagt ideal, som universitetsledelser kan definere efter forgodtbefindende. Der, hvor man vel bedst kan se forskningsfriheden i praksis, er ved at observere hvordan forskningen og forskerne bliver påvirket af de aktuelle forhold.

(Visited 85 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar