APBS

Foto: https://www.flickr.com/photos/tiomax80/38772978861 (Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0))

Jeg har sommetider spekuleret på, hvad vi egentlig ved om konsekvenserne af mobning i barndommen. Nogle, jeg kender, er selv langt inde i voksenlivet dybt mærket af det og føler en stor vrede og en stor sorg. For mit eget vedkommende sidder der også stadig noget derinde, omend det er lidt uklart hvad det præcis er, det har gjort ved mig. Den amerikanske psykolog Ellen Walser deLara har interviewet mere end 800 mennesker i aldersgruppen fra 18 til 65. Hun drager den konklusion, at mange mobbeofre udviser en adfærd, der ikke er PTSD (post-traumatic stress disorder), men hvad hun kalder for APBS (adult post-bullying syndrome).

Det er ikke en diagnose som sådan, men en beskrivelse af en typisk adfærd – ofte koblet til lavt selvværd og lav grad af tillid til andre. I modsætning til de, der har PTSD, har mennesker med APBS meget længere “lunte” og bliver ikke let voldsomt påvirket af ubehagelige stimuli. Nogle bliver behagesyge (det gælder også mange voksne, der havde ukærlige forældre) eller søger tilflugt i alkohol eller stoffer. Andre bliver til gengæld meget empatiske og bestemmer sig måske også for at ville gøre en særlig indsats for at gøre noget godt for andre.

Det sidste lyder umiddelbart positivt, men selvfølgelig er de negative konsekvenser større end de positive, og man skal vel ikke igennem den slags for at kunne blive et bedre menneske. Mange, der er blevet mobbet, har spekuleret på hvad formålet egentlig var. Regnede dem, der mobbede, virkelig regnede med at deres mobning udgjorde en strategi for kritik, de kunne bruge til at fjerne fejlene hos dem, de mobbede? I så fald tog de fejl.

Der er andre former for chikane, der har paralleller til mobning i barndommen; i voksenlivet kan man blive udsat for f.eks. seksuel chikane, racisme og homofobi. Den slags bliver tit enten forsvaret af andre med at det “bare er for sjov” eller retfærdiggjort som en form for kritik af andre menneskers adfærd eller blotte tilstedeværelse – men det er varianter af en type forfølgelse, som man måske også mødte i form af mobning i barndommen. Og de hjælper lige så lidt som mobning hjælper dem, der bliver mobbet.