Arven efter Erhard

Skærmbillede fra “Portræt af Erhard” (https://www.youtube.com/watch?v=_-7UQrLMWNg)

Engang var der en politiker, der hed Erhard Jakobsen. Han begyndte som socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe, men efterhånden blev han en populistisk højrepolitiker, der stiftede Centrumdemokraterne. Yngre mennesker kender ham nok først og fremmest fra filmen om John Mogensen, hvor det er Erhard, der hele tiden taler om de “røde lejesvende”, som han mener dominerer i dansk kulturliv – og en af dem er så John med hans nogle gange meget samfundskritiske tekster. Erhard stiftede Aktive Lyttere og Seere, der skulle dokumentere og bekæmpe det, han mente var den venstreorienterede dominans i de danske medier.

I dag er der så en kronik af Eva Selsing i dagbladet Information om præcis det samme. Eva er 38 år gammel, så hun var faktisk ikke født, da Erhard var meget fremme i medierne. Jeg vil ikke så meget forholde mig til om hun har ret, for det er en underlig kronik. Der er nemlig næsten ingen argumentation i teksten. Eva kalder sig filosof, men jeg kan komme i tanke om mange filosoffer, der argumenterer bedre end hende. På sin vis er det fascinerende, at man kan argumentere så dårligt som tilfældet er i hendes kronik. Det er stort set ikke andet end postulater, vi får at læse, og de er alle varianter af samme påstand, nemlig at

…livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning.

Fra Eva Selsing: De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark (https://www.information.dk/debat/2020/07/eva-selsing-roede-tilranet-kulturelt-magtmonopol-truer-danmark#comment-1444569)

Det nærmeste, vi kommer et argument, er påstanden

Dygtige, akademisk tænkende borgerlige intellektuelle kan ikke få ansættelse på universitetet. De meget få offentligt erklærede borgerlige, som bestrider faste universitetsstillinger, er enten meget, meget forsigtige med at sige noget borgerligt i offentligheden, eller også venter de helt med at tale, til de når pensionsalderen.

Tænk på historikeren Uffe Østergaard, som måske ikke er klassisk borgerlig, men som dog havde gjort sig ikkevenstreorienterede tanker om indvandringen i sin forskning og først kunne tale frit om emnet, da han indledte sit otium.

Fra Eva Selsing: De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark (https://www.information.dk/debat/2020/07/eva-selsing-roede-tilranet-kulturelt-magtmonopol-truer-danmark#comment-1444569)

Første halvdel er en interessant påstand, for hvis det virkelig er sådan, at dygtige borgerlige akademikere ikke kan blive ansat på danske universiteter, må der være nogle konkrete eksempler på at det står så grelt til – og det vil være en oplagt sag om nepotisme. Jeg har været universitetslærer i knap 30 år og har aldrig hørt om en sådan sag (men jeg kender bestemt til eksistensen af nepotisme!). Anden halvdel er også interessant, for Uffe Østergaard har ytret sig meget ofte i dagbladet Information gennem årene. Har han først turdet sige det, han nu mener, eller har han simpelthen skiftet mening på sine gamle dage og er blevet nationalist? Jeg ved det ikke, men jeg tror at det sidste er tilfældet.

Er Eva selv undertrykt i den offentlige debat? Det ved jeg ikke om hun er, men det ser ud som om hun har rigtig gode muligheder for at komme til orde. En søgning på Infomedia viser, at hun er blevet nævnt 261 gange i danske dagblade i de seneste 12 måneder, heraf 212 gange i Berlingske. Ganske mange af omtalerne er interviews med Eva og lange indlæg forfattet af hende.

Derudover vil jeg da godt undre mig over at de lange perioder med borgerlige regeringer i Danmark (i min levetid 1968-1971, 1973-1975, 1982-1993, 2001-2011 og 2015-2019, dvs. 30 år) tilsyneladende ikke har formået at vende den tendens, Eva Selsing mener at se.