Srebrenica

Foto: https://www.flickr.com/photos/aiva/41726395815 (Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0))

Et af de første indlæg, jeg skrev på denne blog, var om Radko Mladic, den serbiske krigsforbryder, der var ansvarlig for massakren i Srebrenica, der kostede mere en 7000 bosniere livet. Massakren fandt sted 11. juli 1995, dvs. for præcis 25 år siden, og den er et af de grimmeste kapitler i Europas historie efter 2. verdenskrig. Mladic blev omsider pågrebet i 2011 og fik en livstidsdom i 2017 ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol.

Massakren i Srebrenica er det mest synlige eksempel på de bosniske serberes overgreb mod den muslimske befolkning i landet og og et symbol på de grusomheder, der fandt sted overalt i Bosnien. På mange måder er massakren også et ekstremt udtryk for den nationalisme, der har hærget kontinentet i så mange år og samtidig fremstår den som symbol på det internationale samfunds svigt og på den tidlige hen mod den benægtelse, vi i dag ser af, at der overhovedet findes et internationalt samfund med et fælles ansvar.