Menneskerettigheder og forskning

Når et dansk universitet skal promovere forskning, er det typisk anvendeligheden, ledelsen ønsker at fremhæve. Men på det seneste er der tilsyneladende opstået en ny interesse for grundforskning i de samme kredse.

Baggrunden er den seneste tids fokus på samarbejde mellem danske universiteter og kinesiske forskningsinstitutioner. Siden 2012 har forskere fra DTU publiceret mindst 17 forskningsartikler sammen med folk fra. Det dækker områder fra flyvninger over Grønland med måleinstrumenter, der kan opfange tyngdekraften, til kryptanalyse.

DTU svarer ifølge dagbladet Politiken, at der er tale om grundforskning, der er fuldt ud lovlig og inden for de etiske retningslinjer på universitetet. Kryptanalyse er et »klassisk eksempel på dual use«, skriver man i svaret. Dual use er et begreb for at forskningsresultater kan bruges både militært og civilt. DTU udtaler, at »når resultaterne af forskningen publiceres, styrker det samlet set sikkerheden i civilsamfundet«.

Man kan ikke (og skal ikke) forbyde teknologier med dual use-muligheder, men det betyder ikke at det er holdbart at dække sig ind under forsvaret om grundforskning. Som Teknologirådet påpeger, er der brug for processer for at evaluere hvilke ’dual uses’ der er problematiske bl.a. ud fra et menneskerettighedssynspunkt. Der er stor dansk forskningsekspertise på menneskerettighedsområdet, og den kunne man udnytte her. Det ville være godt, hvis danske forskere også inden for teknik og naturvidenskab kunne opnå indsigt i menneskerettighederne og kunne handle aktivt i stedet for at ende som redskaber for andre, der har formål, som man ikke selv billiger. Det samme kunne man ønske sig for dem, der uddanner sig inden for disse områder. Tænk hvis der var menneskerettighedsundervisning også på teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

Rundt omkring er FNs verdensmål for bæredygtig udvikling blevet rosende omtalt, og Syddansk Universitet er et dansk universitet, der nu har vedtaget at arbejde ud fra dem. Men hvis danske universiteter mener noget med alt dette, bør de som del af deres strategier have en egentlig menneskerettighedsstrategi for hvordan de gennem forskning og uddannelse kan fremme menneskerettighederne i udlandet og herhjemme.

Og så ville det da i øvrigt også klæde danske universiteter også at tale positivt om grundforskning og fri forskning, også når anledningen ikke er defensiv (hvis man vil tillade mig dette ordspil).