Kategorier
Blog Det er din egen skyld Klimaforandringerne

Overlad det til de unge (??)

Foto: Marco Verch (Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0)) https://www.flickr.com/photos/160866001@N07/48820680156

Katrine Wiedemann, der selv er født i 1969, skriver i et indlæg i dagbladet om at mange fra hendes (og min) generation er tilbøjelige til nu at give udtryk for, at det er de helt unge, der skal bringe verden frelst ud af alle de kriser, vi ser lige nu. Hun skriver

Alle unge arver verden fra de gamle. Men at verden er et dårligt sted, kan man ikke løse ved at anklage en hel generation. Når de gamle selv gør klimasagen til et generationsproblem, antyder de, at der findes enkle løsninger. Det er fint at erkende fejl, men de store kriser, vi står i, er skabt af dybt komplekse tilstande, som et generationsskifte alene ikke kan løse. 

Det er et stort pres at lægge på de unge, som selv kommer til at begå fejl. Alle generationer fejler. Det hjælper ikke at udpege hverken skurke eller helte.

Fra Min generation tror fejlagtigt, at det er de unge, der skal lede verden – og ikke os selv (https://www.information.dk/debat/2020/07/generation-tror-fejlagtigt-unge-lede-verden?lst_frnt)

Det er rigtigt, at det ofte er mennesker fra min generation, der stritter imod for tiden. Mange af klimabenægterne er fra min generation, og mange af dem, der bagatelliserer racismen netop nu, er også fra min generation. Den slags røster er jeg bestemt ikke stolt over at være jævnaldrende med. Der er også perspektiver, jeg af krav af min alder ikke kan have. Jeg har allerede haft et langt arbejdsliv og har oplevet meget, og den usikkerhed jeg føler om fremtiden, har et andet og kortere perspektiv end den usikkerhed, f.eks. min datter og hendes generation mærker. Den entusiasme og begavelse, unge kvinder som f.eks. Greta Thunberg og Alexandria Ocasio-Cortez er et sindbillede på, er en stor inspiration.

Samtidig er det vigtigt ikke at bruge forventningerne til de unge som en sovepude. De forandringer der fandt sted sidst i 1960’erne og først i 1970’erne i Vesteuropa og Nordamerika – og her tænker jeg på konsekvenserne af studenterbevægelsen, kvindebevægelsen og fredsbevægelsen · skyldtes i høj grad unge mennesker. Men en anden drivkraft i forandringerne var repræsentanter fra en ældre generation af politikere, der var lydhøre og ikke brugte deres erfaringer til at stritte imod men til at bidrage med viden.

På én måde er det den samme diskussion som diskussionen om hvem der bør gå forrest i en antiracistisk demonstration. Det er ikke dem, der ikke mærker problemerne selv, der skal gå forrest. Men alle bør være med, og man må kunne gå side om side, når det gælder.

(Visited 66 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar