Godt brugt

Den regnfulde søndag blev brugt på en familieudflugt til Skalborg, hvor der ligger flere store second hand-butikker (eller marskandisere, som man kaldte dem engang).

Vores datter fandt en billig bluse. Selv kiggede jeg efter cd’er og dvd’er. Film og musik på fysiske medier er på hastigt tilbagetog, og det kunne jeg observere her. Det var længe siden, jeg sidst havde bladet igennem en række cd’er for at se, om der var noget spændende. Her lå Deutsche Trucker Hits side om side med The Predator med Ice Cube, og mellem Mark Knopfler og Genesis var der pludselig albums med… Mercury Rev, som var mægtig hippe for ti-femten år siden, men også er en gruppe som jeg desværre synes er lidt kedelige. Ellers var der, bortset fra kontrasten, ikke så meget spændende. Jeg fandt det gamle live-album From The Muddy Banks of the Wishkah med Nirvana, der viser gruppens mere aggressive og tungtrockende side, Tom Waits-opsamlingen Beautiful Maladies – The Island Years og U2s tredje album War, udsendt godt et halvt år efter deres legendariske Roskilde-koncert i sin tid og inden de begyndte at virke pinlige. Intet af det er strengt nødvendigt at eje for mig, men til 10 kroner stykket var udgiften overkommelig for at få udfyldt nogle mindre huller i samlingen.

(Visited 112 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar