Kategorier
Blog Det er din egen skyld Medierne

Bange for alt?

Nogle dage er det som om nyhederne hver dag varsler verdens undergang. Når det virker sådan, bliver jeg ikke ansporet til handling – tværtimod. Jeg er næppe den eneste, der har det sådan. For nogle få år siden var det terrorismen, der fyldte meget i medierne. Dengang skrev jeg her om at terrorismen skaber ikke frygt, for frygt er målrettet, men derimod en form for angst. Og denne angst kommer til at styre politiske beslutninger.

I dag er der en boganmeldelse i Politiken af en ny bog af den svenske sociolog Roland Paulsen, og han er inde på det samme. Han siger i et interview

»Hvis vi f.eks. tager diskussionen om arbejdstid, og spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne arbejde mindre. Så siger man fra venstrefløjen: ’Vi må arbejde mindre, fordi ellers går jorden under. Vi er nødt til at sænke produktiviteten for klimaets skyld’. Mens man fra højre siger: ’Nej, det går ikke at sænke produktiviteten, for det får konsekvenser for bnp, og vi får færre penge til velfærd’. Når alt skal ske med afsæt i risikoberegning, bliver reel progressiv politik umulig. Al progressiv politik kræver et skridt ud i det ukendte, og der er altid en risiko for, at det går ad helvede til«.

Fra https://politiken.dk/debat/art7872324/I-dag-gennemsyrer-ét-spørgsmål-alle-aspekter-af-vores-liv-’Hvad-nu-hvis-…’

Der er meget at være bange for, og i nogle tilfælde er frygten konkret og bør kunne anspore til konkret handling. Her tænker jeg på f.eks. klimaforandringerne og COVID-19-pandemien. Men hvis vi som grundregel alene kommer med tiltag, der forsøger at minimere vores frygt for alt, begynder det mere at ligne forsøg på at dæmpe vores angst. Måske er det i virkeligheden derfor, det er så svært at finde løsninger: vi er bange for at noget kan gå galt. Og derfor bliver vi handlingslammede eller i bedste fald fokuserede på at fastholde en begrænset form for tryghed.

(Visited 88 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar