Kategorier
Blog COVID-19

Senfølger

Da nedlukningen af store dele af det danske samfund skete den 11. marts i år, talte regeringen om nødvendigheden af at forebygge langvarige indlæggelser og dødsfald og om at sundhedsvæsenet ikke skulle overbelastes. Mange forstod heldigvis dette argument.

Dengang, for ikke så længe siden, mente sundhedsvidenskaben, at hvis man overlevede COVID-19, var det dét: Man blev rask igen. Men der var meget, man ikke vidste i marts i år, som vi nu ved. Nogle får aldrig symptomer. Mange kommer sig helt – den colombianske cykelrytter Fernando Gaviria, der havde COVID-19, vinder nu løb igen. På den anden side ved vi også, at ikke helt få patienter får alvorlige senfølger. En ny undersøgelse af de irske sygeplejersker, der overlevede COVID-19, viser at ud af 545 sygeplejersker, har 65 procent stadig træthedssymptomer. Hele 91 procent rapporterer om andre senfølger også. Blandt de rigtig slemme senfølger, man kender til nu, er lungesvigt, blodpropper og organskader.

Hvor mange af senfølgerne, vil være permanente, ved vi endnu ikke. Men i bedste fald vil de gøre mennesker uarbejdsdygtige i længere tid, og behandlingen af senfølgerne kan også blive en belastning af sundhedsvæsenet. Derfor må senfølgerne også være et væsentligt argument for stor påpasselighed og noget, vi skal minde hinanden om for alvor, nu hvor smittetallet vokser. Det vil også være godt at blive ved med at kunne sætte navne og ansigter på de mennesker, der har senfølger af COVID-19, så alle kan forstå den potentielle alvor af denne endnu så gådefulde sygdom.

(Visited 145 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar