Kategorier
Blog Det er din egen skyld Etiske fordringer

Et parti med særinteresser?

Nu er Veganerpartiet formodentlig opstillingsberettigede til næste valg til Folketinget. De forventelige, umodne reaktioner om “BØF!” og “BACON!” har selvfølgelig ikke ladet vente på sig på de sociale medier. Jeg har været veganer siden engang i 1994 (og var vegetar fra 1992). Men jeg vil alligevel ikke stemme på Veganerpartiet.

Det ser ud til at jeg er enig med det nye parti, når det gælder holdninger til det industrielle landbrug og dyrs rettigheder og til at spise plantebaseret. Det er ikke overraskende. Men der er også alt det andet, som man skal forholde sig til politik. Her tænker jeg på hele fordelingspolitikken, på transportpolitik, på uddannelses- og forskningspolitik, på udenrigspolitik, på kulturpolitik, på ulighed, som den viser sig lokalt og internationalt gennem fattigdom og racisme og anden diskrimination, på menneskerettigheder generelt og så videre og så videre.

Selvfølgelig er der væsentlige grunde til at være veganer, og jeg synes selvfølgelig, at de grunde er så væsentlige, at alle bør blive veganere – præcis som andre mennesker sikkert synes, at alle burde dele de holdninger, de selv har. Men det er underligt, at et bestemt parti nu gerne vil være talerør for alle veganere – for det kan de ikke være, præcis som f.eks. Kristendemokraterne ikke repræsenterer alle kristne i Danmark og Dansk Folkeparti ikke repræsenterer det danske folk. Jeg ville selv meget hellere se flere veganere rundt om i politik bredt set, ikke bare i partier, men også i fagforeninger, studenterbevægelser og alle andre steder, hvor borgere prøver at få deres meninger hørt og kæmper for en vigtig sag. Partier med særinteresser ender alligevel altid med at skulle forholde sig til emner, der er langt fra deres særinteresser.