Kategorier
Blog Med skeptiske øjne

Konspirationsteoriernes ofre

Hver gang der sker noget, der er svært at begribe, dukker konspirationsteorierne op. Efter den uhyggelige eksplosion, der har raseret et stort område i Beirut, og var forårsaget af ammoniumnitrat og fyrværkeri, kom der en konspirationsteori om at den faktisk skyldes – en atombombe.

Mange fornuftige mennesker spilder en masse tid på at prøve at tilbagevise alt det ævl, som dukker op fra konspirationsteoretikere, men man skal også tale om alt det og alle dem, som konspirationsteorierne skader. Det er nemlig ikke bare en harmløs bestræbelse på at “finde sandheden”, selv om det er præcis det, konspirations-fortalerne hele tiden hævder.

Personligt kvier jeg mig ved at bruge det respektable ord teori om noget så forkvaklet og skadeligt om konspirationsteorierne. For ét har de fælles: Alle former for benægtelse i form af konspirationsteorier går ud over noget – eller nogen. I tilfældig rækkefølge:

  • Pandemibenægtelsen bagatelliserer alt det, som familierne til dem, der har mistet deres kære, og hos sundhedsarbejderne, der har været ved at bukke under, har måttet gennemleve og stadig gennemlever under COVID-19-pandemien
  • Påstanden om “atombomben i Beirut” gør det sværere at diskutere, hvordan man skal håndtere de faktiske problemer med opbevaring af store lagre af eksplosiver, og er samtidig bare med til at eskalere konflikter mellem lande i Mellemøsten og til at lede opmærksomheden væk fra problemer med korruption i Libanon.
  • Holocaust-benægtelsen sviner mindet til om de mange millioner, der døde under Holocaust og deres overlevende pårørende, der mistede deres nærmeste.
  • Benægtelsen af terrorangrebene i USA i 2001 påberåber sig ofrenes eftermæle og er samtidig med til at frikende al-Qaeda.
  • Benægtelsen af månelandingerne underkender de teknologiske og videnskabelige og menneskelige bedrifter og erfaringer, rumprogrammerne var udtryk for, og underkender astronauternes helt særlige bedrifter.
  • Benægtelsen af klimaforandringerne gør Jordens befolkning og samlede flora og fauna til ofre.

Alene dét gør konspirationsteorierne så dybt usympatiske.

Noget andet, som konspirationsteorierne også har fælles, er at de på én og samme tid hævder at være kritiske og benægter de foreliggende data: Alle de mange optagelser af sammenstyrtende højhuse den 11. september 2001, alle billederne af lig i Auschwitz, alle de smeltende gletsjere, alle dødsannoncerne i italienske aviser – alt er “falsk”. På denne måde er videnskabelig tankegang faktisk også blevet et offer for konspirationsteorierne, for udgangspunktet i videnskab er aldrig, at de forhåndenværende data er falske eller manipulerede med en bestemt hensigt.

Måske er konspirationsteoretikerne så dybt indlejret i deres underlige tankemønstre, at de ikke kan se hvem og hvad deres vrangforestillinger går ud over. Eller måske er de virkelig bare ligeglade.