Kategorier
Blog COVID-19

Kontakttallet

Kontakttal estimeret på prøvedatoer for bekræftede COVID-19-tilfælde i Danmark, med hensyntagen til om de var smittet i udlandet eller i Danmark (kilde: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c/covid19-overvaagning)

Så kom vi tilbage til den fra foråret så kendte praksis med regeringens pressemøder om COVID-19. Siden dengang har jeg kunnet mærke en øget skepsis hos nogle for ikke at sige egentlig pandemibenægtelse. Hvorfor er der dog grund til at være så bekymrede lige nu? Antallet af indlagte på intensivafdelingen er jo lavt, og der er færre smittede nu end der var i foråret. Svaret er det kedelige: Udviklingen i kontakttallet.

Kontakttallet er også kendt som reproduktionstallet, så jeg vil her bruge begge ord efter forgodtbefindende. Tidligere har man talt om smittetryk, og Søren Brostrøm kom da også til at bruge dette ord på dagens pressemøde.

Men hvad er det? Der er et såkaldt basalt reproduktionstal, der beskriver, hvor mange personer én smittet person i gennemsnit vil smitte videre i en befolkning, hvor ingen tidligere har mødt infektionen. Hvis hver smittet smitter 2 nye i løbet af en uge, bliver antallet af smittede fordoblet på en uge. Men det vi har, er et koblet system med forholdsregler i form af nedlukninger, værnemidler afstandskrav osv. Derfor er det interessante tal det effektive reproduktionstal, der tager højde for sådanne tiltag og for hvor mange, der er blevet immune. Det er dette tal, sundhedsmyndighederne estimerer, og der er en grundig beskrivelse af dette hos Statens Seruminstitut. Hvis det effektive reproduktionstal er højt, viser det at forholdsreglerne ikke er tilstrækkelige.

Kontakttallet er vel det eneste virkelig vigtige tal for epidemiens udvikling. Hvis kontakttallet er under 1, dør epidemien ud. Hvis kontakttallet er over 1, vokser antallet af smittede eksponentielt – selvfølgelig kun tilnærmelsesvis, for befolkningen er endelig og der er immunitet. Eksponentiel vækst er forræderisk, som jeg skrev om her på bloggen den 12. marts 2020. En eksponentialfunktion giver små returværdier for små inputværdier, men for bare lidt større inputværdier ser det anderledes ud. Og det går stærkt.

Figuren ovenfor viser hvordan det er gået med det effektive reproduktionstal. I det sene forår var tallet under 1, men det, vi kan se, er at det effektive reproduktionstal siden begyndelsen af august 2020 igen er kommet op over 1 og vokser. Det har nu passeret 1,5 og hvis vi antager at det bliver der og antager eksponentiel vækst betyder det, at fordoblingstiden er 1,709. Det er derfor, der er grund til at være bekymret, og derfor vi ser, at de hidtidige forholdsregler ikke længere er nok.

(Visited 196 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar