Kategorier
Blog Det er samfundets skyld

Hvor kommer dine normer fra?

Foto: Diana Soto (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Social_Inequality..jpg) Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International

Tidligere i år skrev jeg om det, jeg dengang kaldte for “spise kage”-reaktioner, hvor privilegerede mennesker viser deres mangel på indsigt i mindre privilegerede medmenneskers vilkår. Politik er også fuld af den slags.

I 2013 sagde Lars Løkke Rasmussen i Folketinget at

2000 kroner. Det kommer an på, hvem man er. Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge. (…) Der er ikke nogen nævneværdig gevinst.

Løkke: 2000 kroner ekstra er ikke et nævneværdigt beløb (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-2000-kroner-ekstra-er-ikke-et-naevnevaerdigt-beloeb)

Mange undrede sig, for de ejede ikke et par sko til den pris. Det gør jeg heller ikke.

Da kontanthjælpsloftet blev indført i 2015 af den daværende regering, udtalte Mai Mercado, der dengang var politisk ordfører for Konservative, sig til dagbladet Information.

– Du kan ikke se sammenhængen mellem, at hvis man har færre penge mellem hænderne, så må man nødvendigvis skære noget fra?

»Nej, det her handler om at prioritere,« siger Mai Mercado.

– Og der taler du til familierne (der modtager kontanthjælp, red.) ?

»Jeg går ud fra, at hvis man skal holde børnefødselsdag, så sparer man da op.«

Analyse: Konservatives kontanthjælpsloft vil betyde sociale afsavn, Dagbladet Information, 16. juni 2015 (https://www.information.dk/indland/2015/06/analyse-konservatives-kontanthjaelpsloft-betyde-sociale-afsavn)

Også her rystede jeg på hovedet.

Alle den slags “spise kage”-reaktioner dækker over en mangel på indsigt i hvordan andre menneskers liv er, men det, der er årsagen til reaktionerne, er ikke kun simpel kynisme eller dumhed. Mennesker fra forskellige samfundsklasser tilegner sig forskellige normer ud fra deres erfaringer. Der opstår forskellige holdninger til f.eks. penge, uddannelse og sprogbrug i forskellige samfundsklasser. Og disse forskellige normer skyldes at mennesker fra forskellige samfundsklasser har forskellige erfaringer og forskellige oplevelser af privilegier. Kun en erkendelse af dette kan få bugt med “spise kage”-reaktionerne fra dem, der har privilegier. Og kun en erkendelse af det, der har formet hver af os, kan få os til at reflektere over de normer, vi hver især har.

Her er en tabel over klasseforskelle, taget fra Ruby K. Payne, der har skrevet bogen A Framework for Understanding Poverty.

 POORMIDDLE CLASS (COMFORTABLE)WEALTHY
POSSESSIONSPeople.Things.One-of-a-kind objects, legacies, pedigrees.
MONEYTo be used, spent.To be managed.To be conserved invested.
PERSONALITYIs for entertainment. Sense of humor is highly valued.Is for acquisition and stability.
Achievement is highly valued.
Is for connections. Financial, political, social connections are highly valued.
SOCIAL EMPHASISSocial inclusion of people they like.Emphasis is on self-governance and self-sufficiencyEmphasis is on social exclusion.
FOODKey question:  Did you have enough? Quantity important.Key question:   Did you like it? Quality important.Key question: Was it presented well? Presentation important.
CLOTHINGClothing valued for individual style and expression of personality.Clothing valued for its quality and acceptance into norm of middle class. Label importantClothing valued for its artistic sense and expression. Designer important
TIMEPresent most important. Decisions made for moment based on feelings or survival.Future most important. Decisions made against future ramifications.Traditions and history most important. Decisions made partially on basis of tradition and decorum.
EDUCATIONValued and revered as abstract but not as reality.Crucial for climbing success ladder and making money.Necessary tradition for making and maintaining connections.
DESTINYBelieves in fate. Cannot do much to mitigate chance.Believes in choice. Can change future with good choices now.Noblesse oblige.
LANGUAGECasual register. Language is about survival.Formal register. Language is about negotiation.Formal register. Language is about networking.
FAMILY STRUCTURETends to be matriarchal.Tends to be patriarchal.Depends on who has money.
WORLD VIEWSees world in terms of local setting.Sees world in terms of national setting.Sees world in terms of international view.
LOVELove and acceptance conditional, based upon whether individual is liked.Love and acceptance conditional and based largely upon achievement.Love and acceptance conditional and related to social standing and connections.
DRIVING FORCESurvival, relationships, entertainment.Work, achievement.Financial, political, social connections.
Kilde: https://www.wordonthestreets.net/Articles/481670/Hidden_rules_among.aspx

Når man ser denne tabel, bliver det klarere at der er endnu en grund til at man ikke sparer op, hvis man er ramt af kontanthjælpsloftet. Den vigtige grund er selvfølgelig, at der sikkert ikke rigtig er noget at spare op af, men en anden grund er en norm om at penge er en flygtig resurse, som man derfor skal drage nytte af, mens man kan. Og tidsopfattelsen er præget af nutid, ikke fremtid.

Da jeg så denne tabel, spurgte jeg også uvilkårligt mig selv, hvor mine normer selv kommer fra. Min egen sociale baggrund er at en baggrund i arbejderklasse/lavere middelklasse (min morfar var håndværker, min mor bankassistent) og er som akademiker endt i den højere middelklasse. Jeg kender værdierne i de to søjler længst til venstre, og det er vel ikke overraskende.

(Visited 99 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar