Kategorier
Blog

Det er blevet de unges tur

For få uger siden var der pludselig fokus fra den danske regering på etniske mindretal i COVID-19-pandemien. Det var ubehageligt at høre dette ekko fra nationalistiske politikere på et pressemøde.

Hvis man ser på de væsentlige, længerevarende problemer, kommer de et andet sted fra, nemlig fra unge menneskers adfærd i forbindelse med brud for forsamlingsforbud og fra genåbnings-tiltag, der ikke forhindrer smitten. Det ser ud til at det er udbrud blandt unge mennesker, der er med til at holde pandemien i gang rundt om i Europa. I Italien var der i går mere end 1000 smittede, og det ser ud til at det i et vist omfang er unge menneskers adfærd på diskoteker og natklubber, der bringer smitten videre. De såkaldte piratfester er en anden risiko. I Peru døde 13 mennesker i denne weekend, ikke af COVID-19, men da de blev mast ihjel under rydningen af en ulovlig sammenkomst på en natklub.

Samtidig er antallet af indlagte lavt, og det skyldes formodentlig, at unge mennesker ofte ikke bliver så hårdt ramt af COVID-19. På den ene side er det godt, at færre skal indlægges. På den anden side er der stadig faren ved senfølgerne af COVID-19 og risikoen for at de yngre, der er blevet smittet, vil bringe smitten videre til andre, der er mere sårbare. Det må være på tide at målrette oplysningen til de unge.

Samtidig er det vigtigt at forstå alle de psykologiske mekanismer, der ligger bag et egentlig helt menneskeligt ønske om at være sammen med andre og om at kunne lægge bekymringerne bag sig for en stund. Samfundet havner i en langvarig tilstand af stress og en form for generaliseret angst, når man skal passe så meget på gennem lang tid og skal lide så mange sociale afstand. Også dét skal vi finde løsninger på.

Mon den danske regering vil nævne de unge igen på et senere pressemøde? Det håber jeg, og det skal ikke være for at hænge dem ud.

(Visited 122 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar