Kategorier
Blog Konflikter Medierne

Libyen er glemt

Billede: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Western_Libya_(January_12_2020).svg

I dag kom jeg selv for første gang i lang tid til at tænke på situationen i Libyen, hvor der længe har været borgerkrig mellem russiskstøttede klaner under krigsherren Khalifa Haftar og den tyrkiskstøttede regering i Libyens hovedstad, Tripoli.  Det er en krig, hvor Tyrkiet og Rusland begge har store økonomiske interesser på spil, og der er forbindelser til både klimakrisen – for Libyen producerer olie – og til Europas håndtering af mennesker på flugt – for mange afrikanere på flugt passerer gennem Libyen i deres forsøg på at nå til Europa. Det er en kompliceret situation, og der er ikke rigtig nogen helte og ikke rigtig nogen skurke og ikke nogen “højdepunkter”. Måske er det derfor, medierne har glemt Libyen. For hvis man ser på de danske nyhedsoverskrifter, handler det mest om mundbind og præsidentvalg i USA og Lionel Messi.

Forfatteren H.P. Lovecraft skrev engang at

The most merciful thing in the world, I think, is the inability of the human mind to correlate all its contents. We live on a placid island of ignorance in the midst of black seas of infinity, and it was not meant that we should voyage far. The sciences, each straining in its own direction, have hitherto harmed us little; but some day the piecing together of dissociated knowledge will open up such terrifying vistas of reality, and of our frightful position therein, that we shall either go mad from the revelation or flee from the light into the peace and safety of a new dark age.

Fra H.P. Lovecraft: The Call of Cthulhu (https://www.hplovecraft.com/writings/texts/fiction/cc.aspx)

Det er lidt svulstigt (som så meget hos Lovecraft), men det er rigtigt, at det nogle gange virker nødvendigt for vores overlevelse på helt kort sigt, at vi ikke bliver overvældet af alt det, der sker i verden og de sammenhænge, der er. På den anden side betyder det også, at offentligheden glemmer noget, der faktisk er vigtigt.