Kategorier
Blog En køn historie Menneskerettighederne

Hvorfor ikke nævne navne?

Nu er der omsider kommet fokus på seksuelle krænkelser af kvinder i Danmark, foranlediget af Sofie Lindes optræden og kommentarer på tv. På nogle måder minder det, der nu sker, om forsommerens røre om systemisk racisme. Ligesom dengang kom der straks reaktioner i form af benægtelse og utilfredshed med hvordan reaktionerne er blevet fremført. Hvorfor sagde Sofie Linde og andre ikke hvem det var, der havde krænket dem? Og hvorfor skal det hele blandes sammen med det der med ligeløn, f.eks.? Det er jo helt forskellige problemstillinger. Mænd er jo ikke sådan. Osv. osv.

Heldigvis er det, som om benægtelsen ikke er helt så stærk denne gang som dengang i forsommeren. Måske er årsagen desværre den enkle, at det stadig er muligt at have meget lidt kontakt med mennesker, som er blevet udsat for racisme, hvorimod kvinder ikke er et mindretal, man kan undgå at møde. Det er heller ikke muligt at lade som om problemet kun kan findes uden for landets grænser.

Det er både forståeligt og klogt af de kvinder, der nu står frem, ikke at sætte navn på krænkerne på netop dette tidspunkt. Ét er at det kan være farligt at stå frem og anklage nogen, for krænkelserne er meget ofte udtryk for magtstrukturer. Det kan desværre have personlige omkostninger at fremføre kritik. Og hvis Sofie Linde i sin tv-optræden havde sat navn på den mand, der havde krænket hende seksuelt, ville det let blive tolket som en personlig hævnakt og flytte fokus bort fra det systemiske aspekt over på en konflikt mellem to personer i medieverdenen, hvor den ene er en kvinde og den anden er en mand.

Ligesom for den systemiske racismes vedkommende har vi ikke at gøre med en konflikt mellem individer eller mellem grupper i befolkningen, men med nogle ofte uudtalte normer og forventninger af giftig art, der holdes i live rundt om i samfundet og diskriminerer og skader mange mennesker. Målet er også her at sikre, at alle mennesker bliver behandlet retfærdigt og værdigt. I virkeligheden er dette nemlig endnu en af de situationer, jeg nævnte for nylig, hvor det, der er på spil, er ydmygelse på den ene side og værdighed på den anden.