Kategorier
Blog DM (Dansk Magisterforening) På farten

Dage med DM

I dag og i morgen deltager jeg i et kursus for tillidsvalgte i DM (Dansk Magisterforening) i Middelfart. Stemningen er rigtig god og det er godt at kunne få styrket sin viden inden for arbejdet for ansattes rettigheder. Det er i sig selv givende at tilbringe tid sammen med andre højtuddannede, der er tillidsrepræsentanter, suppleanter og medlemmer af samarbejdsudvalg. Mange af de udfordringer, vi oplever i det private og i det offentlige, er selvfølgelig forskellige, men der er også meget, vi hver især kan nikke genkendende til.

Tilfældet villle, at der netop nu er indian summer. Efter en lang periode inden for hjemmets fire vægge er det sælsomt befriende at sidde i en kurvestol og kigge ud over Lillebælt, mens sejlbåde og kajakker langsomt passerer forbi. Nogle af de andre har taget badetøj med og er nede ved hotellets badebro, men selv har jeg for en gangs skyld og i helt bogstavelig forstand mit på det tørre.

(Visited 73 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar