Kategorier
Blog Musik

Khruangbin

Første gang jeg oplevede det amerikanske ensemble Khruangbin live var i Aarhus i maj 2016, og dengang syntes jeg faktisk, de var lidt kedelige. Næste gang jeg så dem var til Way Out West i Göteborg i sommeren 2019, og da var jeg helt anderledes positiv. Nu har jeg lyttet en del til deres aktuelle album Mordechai, og jeg er stadig positiv.

Vi har at gøre med en tilbagelænet trio bestående af tre meget forskellige musikere: Den adræt improviserende guitarist Mark Speer, bassisten Laura Lee med det solide dybe groove, hyppige knæbøjninger og tilsyneladende overtælleligt mange kjoler og den flegmatiske trommeslager Donald Johnson, der aldrig misser et beat og er lige så pilskaldet som de to andre er langhårede. Efter sigende er der tale om parykker, men så kunne Speer og Lee godt have skaffet én til Johnson også.

(Visited 61 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar