Kategorier
Blog Matematik Sindet

Grigori Perelman

Grigori Perelman som ung. Foto: Mathematisches Institut Oberwolfach (MFO)

Historien om den russiske matematiker Grigori Perelman er fascinerede på en tragisk måde, fordi den fortæller os om et gådefuldt sind og om et menneske, der følte sig utilpasset og utilpas. De to følelser følges ofte ad.

Grigori Perelman voksede op i Leningrad, som Sankt Petersborg hed førhen. Allerede tidligt viste han stort matematisk talent og var med på det nationale hold til den internationale matematikolympiade. Det bidrog formodentlig til hans fornemmelse af at føle sig udenfor, at han kom fra en jødisk familie i et land med en lang historie af antisemitisme. Der var ikke frit optag på Leningrads Universitet for kvalificerede ansøgere; man optog, efter hvad jeg kan læse, kun ganske få studerende med jødisk baggrund. Perelmans far udvandrede til Israel, og dermed kan man også indirekte se, at Grigoris forældre blev skilt.

Men hans matematiske karriere gik fint; han kom på forskningsophold i USA ved bl.a. Courant Institute og fik tilbudt stillinger på Princeton og Stanford. Dem afslog han; han ville hellere tilbage til Rusland. Perelman publicerede fra 2002 tre manuskripter på arxiv.org, der tilsammen skitserede et bevis for Poincarés formodning, der på daværende tidspunkt var et åbent problem i topologi. (Man kan læse mere om Poincarés formodning f.eks. i en artikel fra FAMØS på Københavns Universitet.) En del tekniske detaljer var udeladt, og andre matematikere arbejdede på at fylde detaljerne ind. To kinesiske matematikere bidrog, men blev kritiseret for at tage for meget af æren for beviset for Poincarés formodning.

Perelman fik tilbudt professorater, endda uden at have ansøgt. Dem afslog han. I 2006 fik Perelman Fields-medaljen for sit bevis. Han nægtede at modtage den. Han fik også en pris fra Clay Mathematics Institute (hele 1 million amerikanske dollars). Heller ikke denne pris ville han have. I stedet trak Perelman sig tilbage fra matematik.

Hvorfor det gik som det gjorde, kan man kun gisne om. Måske var det Perelmans idealistiske holdninger til den akademiske verden. Måske havde han en depression. Måske følte han sig som en outsider. Måske var han skuffet over andre matematikeres forsøg på tage æren for noget, han følte var resultater, der tilhørte det matematiske samfund. Under alle omstændigheder var Perelman i 2010 arbejdsløs og boede i en lille lejlighed i Sankt Petersborg sammen med sin mor og søster. En artikel fra The Guardian tegnede billedet af en mand, der var gået ned med flaget. Han var usoigneret og gik rundt for sig selv og kiggede væk.

Det seneste, jeg har fundet om Perelman, er fra 2014. Da forlød det, at han nu bor i Sverige (stadig sammen med sin mor og søster) og arbejder i en virksomhed, der beskæftiger sig med nanoteknologi. Jeg håber sådan, at han har det godt nu.

(Visited 94 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar