Kategorier
Blog COVID-19 Med skeptiske øjne Medierne

Konspiration eller…?

Der er en afkrog af mediebilledet, hvor kritikken af magthaverne holder op og sølvpapirshattene bliver taget frem, og det er fristende at latterliggøre det, der sker her, eller køre alle modargumenterne i stilling. Det værste ved konspirationsteorierne er, at de gør det endnu mere besværligt at løse de store problemer, der faktisk eksisterer. Nu er der kommet Free Observer, som er endnu et websted, der fører konspirationsteorier i marken. Dette websted fører sig frem som kritisk journalistik, men er forbløffende ukritisk over bl.a. påstande om COVID-19 fremført af folk som Rasmus Nøhr og Saseline.

Sådanne popsangeres påstande er nemme, men samtidig mentalt anstrengende at skyde ned. Men der er et meget enkelt og kedeligt argument mod alle de storslåede konspirationsteorier, som man alt for sjældent hører, måske fordi det er pinligt for nogle parter: Det er listen over alle de store private og offentlige projekter, der er mislykkedes gennem tiden. Det ville være forbløffende, hvis det virkelig kunne lade sig gøre for offentlige myndigheder at koordinere omfattende misinformation om 5G-nettet eller COVID-19 eller hvad ved jeg eller for NASA at holde liv i en falsk påstand om månelandinger, når det nu har vist sig umuligt f.eks. bare at få IC4-togene sat i drift eller at få store softwareløsninger til at fungere i sundhedsvæsenet eller at tælle stemmer til et præsidentvalg i USA.

(Visited 94 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar