Kategorier
Blog Den akademiske biks En køn historie

Bondefølelser

Professor Hans Bonde kommer i en kronik i dagbladet Information den 5. oktober med den påstand, at der ikke er en omfattende negativ bias mod kvinder i offentlige og private virksomheder og i den akademiske verden. Det er noget af en påstand, når man tænker på at andelen af kvindelige professorer i Danmark er den laveste i Norden.

Hans Bonde påstår som noget centralt at

Argumentets styrke er afløst af stærke følelser. Dømmekraft er afløst af følelseskraft. Den tvangsfri samtale er passé, for dialogparterne skal på forhånd tvinges til at give forrang til det formodet marginaliserede køns følelser og dermed forbundne dybtfølte erfaringer.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Mange steder i kronikken argumenterer Hans Bonde dog selv ud fra følelser og fornemmelser.

For eksempel skriver han

I dag afviser store dele af den feministiske offentlighed denne dialog ved på forhånd at miskreditere modparten som værende ‘privilegieblind’ eller ’ude af stand til at forstå kvindekønnets trængsler’.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Den slags argumentation er i bedste fald udtryk for upræcise fornemmelser. Det eneste sted, hvor jeg kan finde sidstnævnte formulering i den senere tids offentlige debat er – i Hans Bondes egen kronik.

Et af de få steder, hvor der et en egentlig kvantitativt baseret argument er i formuleringen

Referater fra folketingssalen fra 2015 til 2019 viser blandt andet, at »kvinders rettigheder« nævnes 77 gange, »mænds rettigheder« to gange, »vold mod kvinder« 25 gange og »vold mod mænd« én gang.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Men faktisk er det ikke så underligt, at der er større fokus på vold mod kvinder end på vold mod mænd, for mindst dobbelt så mange kvinder som mænd udsættes for partnervold, og WHO anser vold mod kvinder for at være et af de største sundhedsproblemer i verden. Vold medfører større sygelighed og dødelighed for kvinder end malaria, trafikulykker og krig tilsammen. At dette skulle være udtryk for identitetspolitik er ikke oplagt at konkludere.

Hans Bonde støtter sig undervejs til en kvalitativ analyse af artikler om gender bias i den akademiske verden foretaget af Torsten Skov, der er epidemiolog. Men er den kvalitative analyse ikke netop et eksempel på en form for følelser og fornemmelser? Skovs artikler bygger på centrale steder sin argumentation ikke på statistik, men på guldkorn som formuleringen

Few professors would vent the opinion that women are unsuited to be professors. Something other than explicit bias must be at play to explain why women seem to have less favorable careers in academia than men, and here, the theory of implicit bias is a godsend. Even though people do not express biased views, they may still make biased decisions, for example, when hiring staff.

Skov, T. Unconscious Gender Bias in Academia: Scarcity of Empirical Evidence. Societies 202010, 31. (https://www.mdpi.com/2075-4698/10/2/31)

Hvorfra Torsten Skov ved dette, ved jeg ikke – også dette er nemlig først og fremmest en fornemmelse, han har.

Bonde fremsætter ved slutningen af sin kronik det ønske at det “..ikke er den ’bedre følelse’, men igen det bedre argument, der er gangbar mønt.”. Hvis han selv kunne leve op til dette, ville det være en god begyndelse.