Hans Hüttels officielle weblog

Bondefølelser

Professor Hans Bonde kommer i en kronik i dagbladet Information den 5. oktober med den påstand, at der ikke er en omfattende negativ bias mod kvinder i offentlige og private virksomheder og i den akademiske verden. Det er noget af en påstand, når man tænker på at andelen af kvindelige professorer i Danmark er den laveste i Norden.

Hans Bonde påstår som noget centralt at

Argumentets styrke er afløst af stærke følelser. Dømmekraft er afløst af følelseskraft. Den tvangsfri samtale er passé, for dialogparterne skal på forhånd tvinges til at give forrang til det formodet marginaliserede køns følelser og dermed forbundne dybtfølte erfaringer.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Mange steder i kronikken argumenterer Hans Bonde dog selv ud fra følelser og fornemmelser.

For eksempel skriver han

I dag afviser store dele af den feministiske offentlighed denne dialog ved på forhånd at miskreditere modparten som værende ‘privilegieblind’ eller ’ude af stand til at forstå kvindekønnets trængsler’.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Den slags argumentation er i bedste fald udtryk for upræcise fornemmelser. Det eneste sted, hvor jeg kan finde sidstnævnte formulering i den senere tids offentlige debat er – i Hans Bondes egen kronik.

Et af de få steder, hvor der et en egentlig kvantitativt baseret argument er i formuleringen

Referater fra folketingssalen fra 2015 til 2019 viser blandt andet, at »kvinders rettigheder« nævnes 77 gange, »mænds rettigheder« to gange, »vold mod kvinder« 25 gange og »vold mod mænd« én gang.

Hans Bonde: Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog, Dagbladet Information 5. oktober 2020 (https://www.information.dk/debat/2020/10/nye-feminisme-giver-foelelser-forrang-haemmer-demokratiske-dialog)

Men faktisk er det ikke så underligt, at der er større fokus på vold mod kvinder end på vold mod mænd, for mindst dobbelt så mange kvinder som mænd udsættes for partnervold, og WHO anser vold mod kvinder for at være et af de største sundhedsproblemer i verden. Vold medfører større sygelighed og dødelighed for kvinder end malaria, trafikulykker og krig tilsammen. At dette skulle være udtryk for identitetspolitik er ikke oplagt at konkludere.

Hans Bonde støtter sig undervejs til en kvalitativ analyse af artikler om gender bias i den akademiske verden foretaget af Torsten Skov, der er epidemiolog. Men er den kvalitative analyse ikke netop et eksempel på en form for følelser og fornemmelser? Skovs artikler bygger på centrale steder sin argumentation ikke på statistik, men på guldkorn som formuleringen

Few professors would vent the opinion that women are unsuited to be professors. Something other than explicit bias must be at play to explain why women seem to have less favorable careers in academia than men, and here, the theory of implicit bias is a godsend. Even though people do not express biased views, they may still make biased decisions, for example, when hiring staff.

Skov, T. Unconscious Gender Bias in Academia: Scarcity of Empirical Evidence. Societies 202010, 31. (https://www.mdpi.com/2075-4698/10/2/31)

Hvorfra Torsten Skov ved dette, ved jeg ikke – også dette er nemlig først og fremmest en fornemmelse, han har.

Bonde fremsætter ved slutningen af sin kronik det ønske at det “..ikke er den ’bedre følelse’, men igen det bedre argument, der er gangbar mønt.”. Hvis han selv kunne leve op til dette, ville det være en god begyndelse.

(Visited 240 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 Kommentarer

  1. Torsten Skov

    Hele ideen om ubevidst bias udsprang af, at amerikanske forskere – ifølge deres egne udsagn – i 1990erne ikke længere så mange klart diskriminerende udtalelser i den offentlige debat i USA, og derfor søgte nye forklaringer på den diskrimination, som fortsat skete – f.eks. baseret på race og køn. Det ene svar var at diskriminationen var blevet skjult (covert), det andet at den var blevet ubevidst (unconscious), altså at diskrimination sker uden at personen selv er klar over det, se f.eks. (Dasgupta 2004). Hvis du vil se teorien anvendt på academia, kan jeg henvise til Gvozdanovic & Maes (2018).

    Håber at det hermed er klart, at ovenstående citat fra min artikel ikke er udokumenteret føleri 😉

    • Dasgupta N 2004. Implicit Ingroup Favoritism, Outgroup Favoritism, and Their Behavioral Manifestations. Social Justice Research 17(2): 143–169. DOI: 10.1023/B:SORE.0000027407.70241.15.
    • Gvozdanovic J and Maes K 2018. Implicit bias in academia: A challenge to the meritocratic principle and to women’s careers – And what to do about it. League of European Research Universities (LERU).
    • Hans

      Det er ikke så mange åbenlyst negative holdninger til kvindelige akademikere, der kommer til udtryk i den offentlige debat, men deraf kan man ikke konkludere, at holdningerne pludselig er forsvundet. Det er tænkeligt (men svært at påvise) at de negative holdninger i stedet kommer til udtryk i andre sammenhænge end i den offentlige debat, og mine egne fornemmelser (og det er netop kun fornemmelser!) er, at det er netop dét, der sker med mange intolerante holdninger. Jvf. hvordan det efterhånden er blevet udbredt at pointere, at man skam ikke er racist; det er desværre ikke et udtryk for at racismen er forsvundet.

Skriv et svar

© 2021 hanshuttel.dk

Tema af Anders NorenOp ↑