Kategorier
Blog COVID-19 Sindet

Trætheden melder sig

Det var vigtigt, at Mette Frederiksen nævnte fænomenet ved pressemødet her til aften: Pandemi-trætheden. Dette psykologiske aspekt er vigtigere, end man tror. Selv om jeg og mange andre godt ved, at det er nødvendigt at gøre meget anderledes for at få bugt med COVID-19-strategien, er det også mentalt anstrengende. Ét er alt det, vi ikke længere kan gøre, men gerne ville. Et andet er alt det, vi skal minde os selv om at gøre og få indarbejdet som nye rutiner.

Et eksempel er nok på sin plads her. Til DM-kurset, jeg deltog i i denne uge. skulle alle deltagere tage mundbind på, så snart de rejste sig. Under morgenmaden rejste jeg mig for at hente et lille glas æblemost, og jeg havde allerede taget glasset med æblemost og var på vej tilbage til mit bord, da det gik op for mig, at jeg havde glemt at tage mundbind på. Jeg var på én gang flov og en anelse underligt til mode; jeg sagde undskyld til de andre kursusdeltagere. De forstod mig dog godt, for ind imellem glemmer man det, der skal være de nye vaner.

WHO i Europa taler om corona fatigue nu og nævner fire strategier, som myndighederne skal styre efter for at få befolkningen med sig. De er:

  1. Forstå befolkningen,
  2. Inddrag befolkningen som en del af løsningen
  3. Tillad befolkningen at leve deres liv, men nedsæt risici.
  4. Anerkend og sæt ord på den anstrengelse, befolkningen går igennem.

Det er godt at minde hinanden om at det er en potentiel stressfaktor, vi har med at gøre. Hvis ikke vi håndterer den rationelt, kommer der en masse “misforstået frihedskamp”, der bare gør ondt værre.

Planlægning af egne løsninger er en god idé. De nye, gamle vaner fra foråret skal tilbage, bare i den mørke tid. Jeg har indset, at jeg skal være hjemme resten af året og vil derfor prøve at lægge en lille daglig cykeltur ind i de få lyse timer engang imellem.

(Visited 83 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar