Kategorier
Blog Datalogi Matematik På farten

En novemberdag i København

Jeg skulle være censor på et speciale på Københavns Universitet, og oprindelig var det meningen, at vi skulle holde eksamen via Zoom. Men reglerne sagde, at jeg skulle være til stede under eksamen. I dag rejste jeg til København; det er min længste rejse siden min underlige odyssé til Malta og hjem igen gennem Italien i begyndelsen af marts i år. Det var Fritz Henglein, som jeg har kendt i knap 30 år, som var vejleder på specialet, og det var godt at se ham igen på dette for mit vedkommende efterhånden sjældne besøg på et dansk universitet. I kantinen i H.C. Ørsted-bygningen solgte de endda Fritz-Kola, og tro det eller ej – det var faktisk først nu, han opdagede det.

Det var et spændende speciale om anvendelser af lineær algebra til en matematisk model for overførsel af resurser; eksaminanden kom oprindelig fra Colombia og brugte sit matematiske begrebsapparat til at modellere handel med kaffebønner i sit gamle hjemland. Helt fortjent fik han et 12-tal. Vi talte bagefter lidt om forskellene på hvordan problemorientering kommer frem i specialer på Københavns Universitet og på andre universiteter, hvor projektarbejde har en anden rolle.

På vej ud fra bygningen mødte Fritz og jeg en matematikstuderende, som Fritz kender – han er såmænd søn af Jakob Rehof, som er professor i Dortmund og som jeg kender fra det nu afsluttede BETTY-forskernetværk. Verden er lille. Martin havde lige været til eksamen i avanceret lineær algebra og havde faktisk også fået 12.

Dagen sluttede med et måltid på et nyt spisested (det så i al fald meget nyt ud) ved navn Hverdagen; det ligger på Onkel Dannys Plads og er formodentlig opkaldt efter hans tekst om at holde af hverdagen.

Verden er blevet et underligt sted; det har den måske altid været, men det er endnu mere tydeligt nu. De sidste otte måneder har jeg med ganske få undtagelser brugt på at gå rundt derhjemme; det er en særlig oplevelse at være af sted, selv om det er en rejse af helt kort omfang. I morgen eftermiddag er jeg tilbage i Nørresundby.

Jeg har i øvrigt helt vænnet mig til brugen af mundbind efterhånden, og de vaskbare af portugisisk fabrikat er jeg især blevet glad for.