Kategorier
Blog COVID-19 Klimaforandringerne

Ingen nye vaner?

Diagram. The Guardian (https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/10/people-drive-fly-climate-crisis-global-poll-green-recovery-covid-pandemic)

En overgang har jeg og andre med mig vel troet, at noget ville være permanent forandret når/hvis COVID-19-pandemien en dag ikke påvirker vores liv mere. En del miljøbelastende aktiviteter har i stort omfang vist sig at være umulige under pandemien, og det gælder ikke mindst flyrejser og lange rejser i det hele taget. Jeg og andre har vel tænkt, at pandemien uforvarende kan være med til at skabe nye løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer.

En undersøgelse foretaget af The Guardian tyder imidlertid på, at ganske mange borgere i mange lande vil flyve mere og køre mere i bil når/hvis pandemien en dag ikke påvirker vores liv mere. Nogle vil også flyve eller køre mindre, skal det siges. Men i f.eks. Italien, Kina, Tyskland og Storbritannien er det ikke tilfældet – her ser det ud som om lysten til alt flyve og køre bil vil stige.

Om det så rent faktisk vil blive sådan, ved jeg ikke. Det er vel meget menneskeligt at ville kompensere for det, man har været afskåret fra, men gavnligt er det ikke. Hvis der skal ske varige ændringer af borgernes vaner, er politikere og andre med indflydelse nødt til at gøre en bevidst indsats for at skabe ændringerne i de kommende år.

(Visited 78 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar