Kategorier
Blog Sindet Sprog

Glossolali

Den seneste tids mest fascinerende videoklip på de sociale medier var indslaget med Donald Trumps åndelige rådgiver Paula White, hvor hun fremfører en slags bøn om, at Trump vinder præsidentvalget, selv om det burde være tydeligt for enhver på dét tidspunkt, at han er godt i gang med at tabe.

Paula White-Cain er en slags karismatisk orienteret fundamentalist med alt hvad det indebærer af homofobi mm. Men klippet er fascinerende, fordi det afslører, at hun dybest set er en en rapper med et usikkert flow. Vendinger som I hear the sound of victory og they’re coming from Africa (det er her er så godt nok en sejr for Trump) gør det tydeligt, at Paula White-Cain hugger med arme og ben fra hele to afro-amerikanske traditioner, nemlig rap og Black Liberation Theology, som Trumps tilhængere typisk ikke abonnerer på. Midt i det hele begynder hun så pludselig at sige noget, der også rent syntaktisk er nonsens – Hika hatta anda hatta… Dette er “tungetale” alias glossolali, og det er endnu mere fascinerende. Karismatiske kristne er nemlig overbevist om at det er en gud, der taler igennem dem, når de taler nonsens på denne særlige facon.

De to andre kategorier af mennesker, der er kendt for at “tale i tunger”, er patienter med psykotiske episoder og patienter med en blodprop i hjernen ved talecenteret. Dét i sig selv underbygger, hvad den canadiske lingvist William Samarin påviste i 1972, nemlig at den, der “taler i tunger”, simpelthen bruger de stavelser, de lyde og den intonation, hun kender fra sit rigtige sprog. “Tungetale” er bare en slags sprogfacade uden sprog. Påstande om at “tungetalende” taler et faktisk eksisterende sprog, de bare ikke selv kender til (såkaldt xenoglossi) findes af og til, men de kan ikke underbygges. Nogle medlemmer af amerikanske pinsekirke-samfund troede i sin tid, at de kunne drage ud i verden for at missionere og bruge “tungetale” til at gøre sig forståelige i andre dele af verden. De blev skuffede.

Her er et klip, selvfølgelig fra USA, fra 2016. En kvinde taler i tunger, og en mand “oversætter” til engelsk.

Mit eget bud på hvorfor en sådan praksis, der på en gang er absurd og lidt uhyggelig (fordi den minder om apopleksi), stadig trives i USA, er at den giver den “tungetalende” en god undskyldning for at være i en form for ekstase og miste kontrollen, noget der ellers ikke er velset i fundamentalistiske samfund.