Kategorier
Blog Etiske fordringer

Men hjælper det?

Stillbillede fra video på https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen

Nogle ukendte aktivister gik for nylig ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, stjal gipsstatuen af akademiets grundlægger, kong Frederik d. 5, og smed den i kanalen bag Charlottenborg Slot. Busten gik i stykker. Aktivisterne optog forløbet og har lagt filmen på nettet. De skriver

Begivenheden fandt sted i solidaritet med alle de kunstnere, studerende og mennesker over hele verden, der har måtte leve med efterdønningerne af den danske kolonialisme i US Virgin Islands, Indien, Ghana, Grønland, Island, Færøerne og Danmark. I et ønske om at få kunstinstitutioner – og andre, hvis fundamenter består og er skabt af denne kolonitid, i tale.

https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen

Jeg har tidligere skrevet om statuer her og om hvad de symboliserer. En hædrende statue af et menneske, der har forvoldt mange andre mennesker stor smerte, er upassende.

Men er det en god idé at gøre det, aktivisterne gjorde? Ét er selvfølgelig, at handlingen er strafbar, noget andet er, om den kan begrundes etisk. I dagens anledning vil jeg være konsekvensetiker og sige nej.

Der er nemt for mig at forstå, hvorfor man kan være vred over, at der ikke er fokus på at danske kongelige og andre magtfulde personer fra 1700- og 1800-tallet spillede en central rolle i slavehandelen og aktivt medvirkede til at bortføre titusinder af mennesker til tvangsarbejde og tortur. Der er ingen grund til at hylde de mennesker. Hvis smadring af statuer kunne fjerne racismen og erstatte politiske initiativer og menneskerettighedsundervisning, ville det være en behagelig genvej. Men uligheden rundt om i de tidligere danske kolonier og andre besiddelser bliver ikke mindsket af, at der bliver ødelagt en statue et sted i Danmark.

Asger Jorn skrev engang i et essay fra 1967, Ting og sager. Et forsøg i sammenlignende vandalisme, at

Den konventionelle definition af kunst, som ogsaa Hitler brugte, er at den bestaar af kunnen. Selv den største idiot kan ødelægge et kunstværk eller sprænge sig selv i luften. Denne kendsgerning synes at være det eneste grundlag for at kalde denne kunstopfattelse folkelig og demokratisk. De “revolutionerende” happenings og anti-happenings, som denne æstetiske selvmordstendens lancerer, giver derfor knapt nok nogle idéer til Tivolis aabning…

Asger Jorn: Ting og sager. Et forsøg i sammenlignende vandalisme (https://www.museumjorn.dk/da/samlinger/om-asger-jorn/jorns-tekster/visning-af-tekster/?AjrDcmntId=827)

Maria Kjær Themsen citerer i øvrigt Jorn for dette i Dagbladet Information. Destruktion i sig selv er bare plat.

Det ville have virket langt stærkere, hvis statuen var blevet fjernet og stillet ud på lageret et sted, hvor det ville være svært at finde den.