Kategorier
Blog Det er din egen skyld

“Bare for sjov”-kulturen

Tilbage i 2014 skrev jeg om et program på DR2 om mænds chikane af kvindelige politikere og om et hyppigt forsvar for bestemte ytringer, nemlig at de “bare er for sjov”. Dengang skrev jeg

Men måske er det vigtige spørgsmål at stille i virkeligheden et andet, nemlig: Hvem er det, den “morsomme ytring” skal være sjov for? Hvem er det, der skal grine? 

Men det er jo bare for sjov… (http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2014/11/12/men-det-er-jo-bare-for-sjov/)

Nu er der fokus på sager om sexchikane i DRs symfoniorkester.

»Der var ikke nogen, der sagde noget til det, det var bare forstået, at det var sådan, han var, og det var jo bare for sjov. Men det synes jeg ikke, at det var. Det handlede hele tiden om at finde en balance mellem at få ham til at stoppe og ikke gøre ham for vred, for han kunne nemt gøre det umuligt for mig at komme ind og spille igen. Det var meget udmattende,« siger hun.

Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret, Information 16. november 2020 https://www.information.dk/indland/2020/11/musikere-fortaeller-hverdag-sexchikane-mobning-dr-symfoniorkestret?fstln

Hertil svarer manden

»Jeg har sagt mange sjove og sikkert mindre sjove ting gennem tiden, men jeg kan ikke genkende, at jeg skulle have været så seksuel i mine jokes. Men før i tiden var der en meget grov jargon i orkestret, så jeg kan bare heller ikke sige mig fri for, at jeg dengang kan have sagt noget, der er gået over stregen. Så hermed en uforbeholden undskyldning.«

Han understreger, at han aldrig bevidst har brugt humor til at »hyle nogen ud af den«.

Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret, Information 16. november 2020
https://www.information.dk/indland/2020/11/musikere-fortaeller-hverdag-sexchikane-mobning-dr-symfoniorkestret?fstln

Efterhånden får jeg en underlig fornemmelse af, at at vi i Danmark har en “bare for sjov”-kultur, der er bagsiden af den uhøjtidelige omgangsform, som nogle gange bliver fremhævet som noget af det, der kendetegner Danmark. “Bare for sjov”-kulturen opleves til gengæld af andre som sexisme eller racisme.

Om de mennesker, der forsvarer sig med at det, de gør, “bare er for sjov” eller f.eks. er “glad dans”, benytter sig af dårlige undskyldninger eller rent faktisk tror, at der ingen problemer er, ved jeg ikke.