Kategorier
Blog COVID-19 Det er din egen skyld

Vent til efter krisen

Hvis nu jeg var leder af oppositionen og ville vælte en siddende regering, som virkelig havde gjort i nælderne midt i en uforudsigelig national krise, ville jeg overveje at vente med det. For hvis det lykkedes mig at vælte regeringen og komme til magten uden et valg, ville det nu pludselig være mig, der sad med ansvaret for at håndtere den nationale krise. Desuden skulle jeg have de tidligere regeringspartier og deres støtter til at samarbejde med mig. Det er ikke sikkert, de ville være så glade for at skulle gøre dét. Og hvis jeg pludselig kastede landet ud i en valgkamp midt i krisen, kunne selve krisen gøre den praktiske gennemførelse af valgkampen besværlig for mig. Selv om jeg selvfølgelig kun havde de reneste hensigter, var der en risiko for at nogle ville synes, at jeg var en opportunist.

Jeg ville hellere vente, til krisen var ved at være ovre, for mange nationale kriser ender med en afledt økonomisk krise og med at vælgerne forbinder regeringen under krisen med krisen selv. Et kendt eksempel er sommeren 1945, hvor var der valg i Storbritannien. Anden verdenskrig var netop overstået, og Winston Churchill havde spillet en ikke helt lille rolle her. En lang overgang havde han været en populær leder, selv blandt de mange familier, der stemte Labour og hvis mandlige medlemmer kæmpede i krigen. Alligevel tabte han parlamentsvalget stort til Labour, for briterne var trætte af den lange krig og af den økonomiske krise – de forbandt Churchill med krigstiden, som nu omsider var forbi, og med krisetilstanden, der var. Seks år senere var Churchill premierminister igen.

Og jeg ville overvejet at vente, indtil valgperioden var omme, så vælgerne ikke længere ville være fristet til at huske, hvad jeg selv havde udrettet eller ikke havde udrettet, sidst jeg havde muligheden for at styre landet. I stedet ville jeg prøve at støtte den siddende regering så passivt og modvilligt, som jeg kunne under resten af krisen, så ingen ville kunne sige, at jeg havde været med til at forværre tingenes tilstand undervejs. Til gengæld ville jeg påpege alle de fejl, den afgående regering havde begået (og altid vende tilbage til det store fejltrin) og fralægge mig ansvaret for håndteringen af krisen. Jeg kunne jo altid undlade at stemme.

Man kunne selvfølgelig også overveje, om en krise var det bedste tidspunkt til at tænke i magtbaner. Man kunne som regering overveje, om det var en god idé at tro, at man havde ubegrænset magt og var hævet over beslutningprocesserne, og man kunne som opposition overveje, om det var en god idé at bruge en national krise som påskud for endnu et politisk spil om magten. Intet er som det var før, nu under pandemien, men det har man glemt i Danmark.