Kategorier
Blog Medierne Sprog

Rasende akademiker: Alle raser!

I denne uge bringer dagbladet Politiken en kronik af Elisabeth Møller Jensen, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo, hvor hun reagerer på en ny bog af Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet. Jeg har skrevet om emnet for kronikken tidligere, men det er nu ikke det, jeg hæfter mig ved her.

Det er derimod beskrivelsen af Elisabeth Møller Jensen. Hvorfor bliver hun beskrevet som en rasende rødstrømpe? Ét er at ordet “rødstrømpe” virker meget bedaget; jeg forbinder det med 1960’erne og 1970’erne. Noget andet er, at Elisabeth åbenbart er rasende, selv om hendes tekst ikke ligefrem afslører raseri.

Et par minutters søgning med Google afslørede at danskere (og amerikanere) må være ekstremt temperamentsfulde ifølge de danske medier:

Silas Holst raser. Minkavlere raser. Bornholm raser. Brad Pitt raser. Lea Wermelin raser. Humaniora-forskere raser. Donald Trump raser. En forfatter (som ikke er Elisabeth Møller Jensen) raser. En “”Ex on the Beach”-babe” raser. En bageriejer raser.

Journalister er endt med at bruge ordene “rasende” og “raser” i flæng. Formodentlig er det oprindelig en floskel, der stammer fra formiddagspressen og ugebladene, men den har bredt sig voldsomt. Er det mon ikke muligt at udtrykke sig lidt mere nuanceret? Jeg vil gætte på at danske forskere og bageriejere udtrykker sig lidt mere nuanceret end f.eks. den afgående amerikanske præsident. Så nu er jeg selvfølgelig også rasende.