(Den irske forfatter Samuel Beckett skabte nye, litterære former både med sin absurde dramatik og sin dystre prosa.)
– Det er Aalborg kommunes forsyningsafdeling.
– Du taler med Hans Hyttel. Må jeg tale med den medarbejder, der har med henteordningen at gøre?
– Jeg stiller dig om. Øjeblik.
(pausemusik)
– Du er nummer 2 i køen. Vent på næste ledige medarbejder.
(mere pausemusik)
– Jeg havde bestilt afhentning af et defekt kølefryseskab i går. Jeg så, at en lastbil med kran kom forbi. En lille håndplæneklipper og en cykel blev taget med, men ikke det kølefryseskab, som egentlig skulle afhentes.
– Ja?
– Jeg ringede i går og undrede mig og fik at vide, at jeg skulle ringe igen i dag.
– Kølefryseskabet er ikke blevet afhentet, fordi der lå madvarer i det.
– Madvarer?
– Ja, der lå madvarer.
– Vent, det kan ikke passe. Jeg kigger efter.
(kort pause)
– Nu har jeg set efter, og der lå noget smør. Det havde jeg åbenbart overset, da jeg tømte det.
– Ja, og det er derfor, kølefryseskabet ikke kunne afhentes.
– Men dem, der skulle hente skabet, kunne have fjernet smørret.
– Det må de ikke. De skal lade skabet stå.
– Men de kunne have banket på hos mig. Jeg var jo hjemme. Eller de kunne have ringe til mig; de har mit telefonnummer.
– Dem, der afhenter, må ikke tage kontakt til borgerne.
– Så kunne de jo have ringet til forsyningsafdelingen, som så kunne have kontaktet mig.
– Den slags kan vi ikke have. Så ville de jo ringe til os hele tiden.
– Det lyder meget underligt.
– Ja, men sådan er det.
(hæver stemmen betragteligt)
– VIL DET SIGE AT I IKKE KUNNE HENTE DET STORE KØLEFRYSESKAB PÅ GRUND AF DEN SLAGS ÅNDSSVAGE FORMALITETER?
– Ja. Jeg kan godt forstå at du er vred, men sådan er det nødt til at være.
– Hvad i alverden skal jeg gøre nu?
– Du kan bestille en ny afhentning.
– Hvornår bliver det?
– Tirsdag om en uge. Eller måske onsdag.
(lægger på og synker sammen i sofaen)
