Et tilfældigt engangsmundbind smidt et tilfældigt sted i Aalborg

For få måneder siden gik ingen herhjemme med mundbind, hvis ikke de var sundhedspersonale på arbejde, men COVID-19-pandemien har ført til påbud rundt om i verden. En så stor kulturændring kommer hurtigt, men ikke nemt; i Danmark er det specielt tydeligt, at vi skal lære at bruge mundbind på den rigtige måde.

Det indebærer blandt andet, at man skal lære at kassere sine engangsmundbind. Et nyt irriterende og skadeligt affaldsproblem på linje med cigaretskodder er dukket op; alt for ofte ser jeg de små lyseblå størrelser ligge og flyde på gaden.

Alle håber inderst inde, at mundbind er et kortvarigt fænomen, og det er vel derfor, at der ikke er gjort nogen større indsats for at fjerne problemet med kasserede eksemplarer, men det er ikke sikkert, at brugen af mundbind forsvinder. I bl.a. Hong Kong er mundbind stadig udbredte efter influenzaepidemien i 2009. Også problemer med eksem, som nogle brugere har, får nu opmærksomhed. Min fornemmelse er, at denne slags problemer til dels kommer fra engangsmundbind af syntetisk materiale eller papir, der let giver irritation i huden.

Heldigvis ser jeg flere og flere, der bruger vaskbare mundbind. Selv har jeg købt nogle gode, gennemtestede eksemplarer fra Portugal, og de er gode at have på. Jeg tror bestemt, man kunne promovere den slags mere. Selv husker jeg tydeligt, hvordan Søren Brostrøm demonstrerede brugen af mundbind på et pressemøde – det var netop et vaskbart mundbind, han brugte. Der findes en europæisk vejledning til produktion, som producenter kan vælge at følge, men den giver ikke mulighed for mærkning eller kontrol og giver heller ikke sikkerhed for kvalitet, filtreringsgrad eller beskyttende effekt. Jeg tror, det ville være på sin plads at gøre noget her. Sundhedsstyrelsen har en grundig gennemgang fra 29. oktober i år, men den er ikke blevet omtalt ret meget.

(Visited 89 times, 1 visits today)