Kategorier
Blog Det er din egen skyld Etiske fordringer Teknologi

Jeg skal lige tjekke min mail…

Alle vidensarbejdere kender det typiske problem: At de arbejdsdage, hvor man gerne ville kunne fordybe sig og skabe ny viden, alt for ofte ender med at blive hakket i stykker af korte aftaler og uventede henvendelser. Det der med mail er endnu en af årsagerne til netop dét. En dansk undersøgelse viser, at hvis man har adgang til sin e-mail på arbejde, ser man efter om der er kommet ny mail 80 gange i løbet af en dag. Der er en interessant artikel i Politiken om fænomenet (eller hvad vi nu skal kalde det). Det samme problem gør sig gældende for den allestedsnærværende smartphone; den distraherer os med alle sin opdateringer.

Artiklen fra Politiken citerer flere personer, bl.a. psykolog Vibeke Lunding-Gregersen og konsulent Mark Mayland, der kommer med råd til hvad man dog kan gøre.

Det bedste, du kan gøre, er at begynde at betragte din indbakke som en almindelig postkasse. Den kunne du ikke drømme om at tjekke flere gange i timen, og når du tjekker den, lader du heller ikke bare posten ligge, efter at du har læst den…

Mark Mayland, her citeret fra Signe Thomsen; Psykolog: De fleste af os bruger e-mails helt forkert, Dabladet Politiken 15. december 2020 (https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8018103/Psykolog-De-fleste-af-os-bruger-e-mails-helt-forkert)

Om dette virker, ved jeg ikke. Forskellen er nemlig i bogstaveligste forstand til at tage og føle på: Jeg ved, at der ikke kommer ny post til mig postkassen flere gange om dagen.

Men der er mindst én forskel fra problemet med alle smartphone-notifikationerne. Der skal nemlig også skal være en kultur for hvornår og hvor tit man sender mail. Måske kunne der være et Microsoft-agtigt opdragende spørgsmål som Er du virkelig sikker på, at du vil skrive en mail? når man giver sig til at skrive i mailklienten.

(Visited 66 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar