Kategorier
Blog Undervisning

Vidensdeling som jeg husker det

Min egen illustration af vidensdelings-cyklussen, som jeg har haft erfaring med den.

Da jeg selv var i gang med min uddannelse, fandt jeg og mine daværende studiekammerater hurtigt frem til en praksis i vores projektarbejde, hvor vi læste hinandens arbejdsblade og derefter brugte møderne i vores projektgruppe på at diskutere arbejdsbladene i stor detalje og derefter revidere og skrive nyt. Det var nogle gange virkelig anstrengende med alle de lange møder, og det var især hårdt at få kritik af de afsnit, man selv var særlig stolt af, men det virkede. Vi fik luget alle de mest åbenlyse fejl og uklare formuleringer ud, og vi fik delt vores viden med hinanden på en meget veldefineret måde.

Siden har jeg prøvet at finde ud af, hvor denne praksis egentlig kommer fra. Vi var selv inspireret af andre, der gjorde det samme, men derudover står intet klart for os. Det var i al fald ikke vores vejledere, der fortalte os, hvad vi burde gøre.

Det, vi begav os ud i, var kollaborativ skrivning. Der er en hel masse uddannelsesforskning om denne praksis, især fra USA, men alle de kilder, jeg har kunnet finde, fokuserer på kollaborativ skrivning i klasseundervisning, ikke i gruppearbejde og da slet ikke i projektarbejde. Måske er der noget at tage fat i her i forskningssammenhæng, for det er formodentlig noget af det vigtigste i et vellykket gruppearbejde, vi har med at gøre her. Vi hær at gøre med en praksis, der forekom naturlig for mig og dem, jeg studerede sammen med, men som (har jeg siden opdaget ved at tale med andre) ikke er oplagt.