Kategorier
Blog COVID-19 Sindet

Coping og COVID-19

Dødsannoncer fra L’Eco di Bergamo fra en udgave i marts 2020.

Det er trist, at benægtelsen af COVID-19-pandemiens alvor fylder så meget også netop nu, hvor situationen er så alvorlig som den er. Umiddelbart er den mest groteske påstand, der er i omløb, påstanden om at der ikke skulle være en pandemi. Det store problem for benægterne er altid at forklare, hvorfor der døde så mange mennesker i Italien og Spanien i marts-april sidste år, så her er forklaringen altid, at det ved ingen. De mange, der døde i Bergamo og andetsteds, “faldt ned af trappen”. Andre siger bare, at COVID-19 ikke er farlig, fordi de fleste overlever, og at der derfor ingen grund er til at have voldsomme restriktioner. De ignorerer her desværre dels, at COVID-19 også har konsekvenser for ganske mange af dem, der ikke dør af denne sygdom, dels at COVID-19 smitter så mange netop fordi de smittede bærer smitten videre længe inden de selv får symptomer, og at en lille procentdel af et stort antal smittede faktisk ikke udgør et lille antal mennesker.

Jeg tror selv, at en vigtig grund til at benægtelsessegmentet stadig lever videre, er at det er så ufattelig hårdt at skulle leve med den nuværende situation. Den er mentalt belastende og kan virke helt uoverskuelig. Hvis man enten kan overbevise sig selv om at det ikke er så galt endda, eller om at det er en fjendtligtsindet magt, der står bag, kan man føle sig mere rolig. Og kan man dertil også overbevise andre, ved man, at man ikke er den eneste, der har det sådan. Benægtelsen udgør simpelthen en coping-strategi.

Næppe nogen vil benægte det færdselsuheld, der sker uden for deres egen dør, men pandemien kan ikke “ses” i det daglige. Det er netop denne ubegribelighed, der gør benægtelsen mulig – præcis som desperate forældre kan leve i håbet om at deres omkomne barn ikke er død alligevel, så længe de ikke har set liget. Det store flertal af den danske befolkning har ikke været inde på en intensivafdeling, og rigtig mange kender heller ikke sundhedspersonale, der arbejder der. Det er stadig også de færreste, der kender nogen, der er død af COVID-19 eller har oplevet senfølgerne. Men det ændrer sig i disse uger; der er nu flere, jeg kender, som har haft COVID-19, og også nogen, der er blevet ramt af senfølger.

Benægtelsen er så desværre også en helt igennem kontraproduktiv coping-strategi, for den ender bare med at forværre situationen. Lige præcis dét kan man selvfølgelig ikke få benægterne til at indse, for det ville fordre, at de kunne forlade selve benægtelsen.