Kategorier
Blog Matematik Mærkedage

Grothendieck og Weyl og tallet 57

Alexander Grothendieck ved en tavle på Institut des Hautes Études Scientifiques. Foto: IHES (https://www.ihes.fr/en/some-of-grothendiecks-archives-published-online-by-the-university-of-montpellier/)

Jeg har tidligere skrevet om den tysk-franske (men statsløse) matematiker Alexander Grothendieck, der på mange måder var en fascinerende skikkelse i det 20. århundredes matematik – og ikke kun fordi han var så fænomenalt begavet. Han var også ret excentrisk og var ikke så glad for det konkrete. Hans bidrag til ikke mindst algebraisk geometrisk var store, men der var ikke megen brug for hovedregning.

En berømt anekdote om Grothendieck er den, hvor han efter et seminar får et spørgsmål om primtal. “Vi kunne tage 57 som et eksempel”, siger han.

En anden stor matematiker med tysk baggrund var Hermann Weyl. I hans berømte oversigtsartikel A Half-Century of Mathematics fra 1951 er der bl.a. en passage om Goldbachs formodning, der som bekendt omhandler primtalspar.

Udsnit af A Half-Century of Mathematics.

Her bruger Weyl som eksempel på et primtalspar 57 og 59.

57 er med andre ord et berømt primtal. Samtidig gælder det dog, at tallet 57 lever et noget sammensat liv, thi det er produktet af 3 og 19.

Fra i dag og ét år frem er min alder netop dette berømte primtal.