Kategorier
Blog COVID-19 Sindet

Kunsten at holde fyraften

Fyraften i Zürich (Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:End_of_the_work_day_(12208274753).jpg, foto: Thomas8047,  Creative Commons Attribution 2.0 Generic)

I nogle ferier har jeg pludselig været i tvivl om hvilken ugedag det var. Det var altid tegn på at jeg var havnet i en anden tilstand end den tilstand, jeg kendte fra en sædvanlig arbejdsuge. Her oplever de fleste mennesker, der har lønarbejde, en tydelig forskel på mandag morgen og fredag eftermiddag.

Nu, efter ti måneder, har jeg den samme følelse af at dagene flyder sammen. Nu skyldes det desværre, at min work/life balance (som det hedder på moderne dansk) er blevet helt forstyrret. På en normal dag er der typisk transport ud og hjem og en frokostpause tilbragt et andet sted, og for vidensarbejdere og administrative arbejdere er der typisk pauser mellem punkterne i kalenderen, fordi man skal gå fra én aftale til en anden aftale i et andet lokale. Alt dette er væk nu, og det hele finder sted derhjemme. Jeg kan arbejde når som helst, hvis jeg ikke laver andet, og takket være online-muligheden kan jeg have en dag helt uden pauser.

Der er selvfølgelig også arbejdspsykologer, der har overvejet hele denne underlige situation og hvad man kan gøre ved den, og jeg er stødt på en amerikansk artikel i webmagasinet Ladders, der tager fat i netop dette. Noget, jeg ikke har været god til i de seneste ti måneder, er at holde fyraften. For vidensarbejdere kan dét i sig selv være en udfordring, for det kan virke svært at slippe tankerne fra en arbejdsdag med mange ting at tænke over. Men jeg havde faktisk en fast fyraftens-markør førhen. Den bestod simpelthen i at jeg cyklede hjem og købte ind til aftensmad i et supermarked langs ruten. Nu må tiden være kommet til at finde mig et nyt fyraftensritual, jeg kan have derhjemme. Hvad det skal være, ved jeg ikke helt. Måske skal jeg bare gå en tur.