Kategorier
Blog Det er din egen skyld Sindet

Vinderne og de andre

Der er et meget spændende interview i Politiken med Jakob Jakobsen, der i tre måneder var indlagt med en depression og nu har skrevet og fået udgivet en bog om det, Ophør oprør. Jakob Jakobsen er billedkunstner og er uddannet ved Det Kongelige Kunstakademi, hvor kun omkring 5 procent af ansøgerne bliver optaget. Selv om han formelt set har været en succes rent uddannelsesmæssigt og har en kreativ profession, som mange drømmer om, fik han en depression.

Som billedkunstner, forklarer han, er han selv underlagt store forventninger. Han skal lave mange udstillinger, være produktiv og succesrig. Han skal gøre sig gældende. Være interessant. Og noget helt særligt.

Hvis vi – som samfund – skal forebygge de sammenbrud, der ender med patienter på psykiatrisk afdeling, er vi nødt til at forstå samfundets destruktive kræfter, siger Jakobsen. Vi må indse, at tempoet er så opskruet, at der er mennesker, der ikke kan være med.

»De mennesker betaler prisen for, at vi har så stort et præstationspres i samfundet. De er en nødvendig konsekvens af et samfund, der er besat af succes: Hvis der er nogen, der vinder, så er der også nogen, der taber. Og det er dem, der falder ud af samfundet – som det skrammel, ingen vil have. De mennesker, siger vi så, har en sygdom«.

Gudrun Marie Schmidt: »Vi lever i destruktive relationer. Vi er stressede, og vi falder fra hinanden« Politiken, 11. januar 2021 (https://politiken.dk/kultur/art8013025/Billedkunstner-efter-tre-måneder-på-psykiatrisk-»Det-er-konkurrencesamfundet-der-sparker-folk-ind-på-hospitalerne«)

Det er netop dét, vi så sjældent taler om. Konkurrencesamfundet hylder vinderne og fremhæver sejrene, men hver gang, der er nogen, der vinder, er der nogen der taber. Dem taler vi aldrig om. Ordet “taber” er et skældsord, men der er masser af mennesker, der taber. De mennesker, jeg har kendt, som har haft en depression, har alle som én været samvittighedfulde mennesker, men de endte med ikke at kunne præstere “nok”.

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar