For 40 år siden så jeg en koncertoptagelse med Eddy Grant på dansk tv, og jeg husker det endnu, for koncerten gjorde, selv om den blev formidlet gennem et billedrørs-tv med en lille monohøjttaler, et stort indtryk på den 17-årige udgave af mig. Især husker jeg den lange udgave af “Living on the frontline”. Eddy Grant, der oprindelig kom fra Guyana, var samtidig med salig Bob Marley. Marley døde i en alder af 36, men Grant lever endnu og er efterhånden blevet præcis dobbelt som gammel som Marley nåede at blive.

I dag genfandt jeg på YouTube (hvor ellers?) denne gamle optagelse fra koncerten ved Notting Hill Carnival og så “Living on the frontline”. Måske er det fordi koncertens virkelighed er næsten så langt fra denne januardags virkelighed som tænkes kan: En sommerdag for længe siden i et andet land, på et sted hvor folk stod tæt. Måske er det bare spilleglæden og budskabet, der stråler ud af det grynede klip. Måske er det den hypnotiske gentagelse og Eddy Grants brug af guitaren og dens feedback, der leder tankerne hen på Jimi Hendrix på en god måde. Måske er det bare fordi jeg savner at stå til sådan en koncert under en blegblå sommeraftenshimmel igen sammen med mange andre mennesker. Men dette klip går rent ind hos mig. Se det!

(Visited 59 times, 1 visits today)