Kategorier
Blog Poetry slam

Amanda Gorman

Skærmbillede fra ABC TV (https://www.youtube.com/watch?v=cNFAICB8vxw)

Mange har talt om unge Amanda Gormans tale/recitation ved præsidentindsættelsen i USA for få dage siden. Det er interessant og på en underlig måde velkendt, at nogle nu spørger om hendes tekst nu også er digtning.

For en som mig, der selv tidligere har været udøver af poetry slam, er Amanda Gormans stil velkendt på en god måde – hun er del af den tradition for spoken word-lyrik, der oprindelig kommer fra USA. Om hun nogensinde har deltaget i poetry slam, ved jeg ikke, men ét ved jeg: Hendes tekst kan ikke og skal ikke og må ikke ses uafhængigt af hendes fremførelse af den, og derfor er det meningsløst at spørge om hun laver “rigtige digte” og at hævde, at hendes tekst er “kluntet” (som nogen har skrevet i Berlingske). Da poetry slam dukkede op i Danmark, var nogle lyrikere skeptiske og kom med præcis de samme indvendinger. Men gentagelsen og ordspillene og den bevidste brug af enkle, men overraskende ordbilleder er centrale for slam poetry. At hævde, at slam poetry ikke er digtning, er lidt som at sige, at rap er en dårlig form for sang. Vi har at gøre med et andet udtryk end den form for digtning, der først og fremmest skal læses og skal læses langsomt. Slam poetry skal forstås imens man hører det, og rim og rytme har en anderledes lydlig funktion.

Hvis vi både kan slippe af med Donald Trump (og det ser ud til at være lykkedes) og få skabt opmærksomhed om poetry slam, er det ikke helt skidt.

Når jeg oplever Amanda Gormans fremførelse, må jeg endda indrømme, at jeg kan få lyst til at skrive og optræde igen.