Foto: Ted Eytan (https://farm5.static.flickr.com/4294/36073826255_e285e07c0c_o.jpg)

Nu er der opstået en politisk debat i USA efter at Joe Biden har udtalt, at regeringen vil »prioritere små virksomheder ejet af sorte, latinoer, asiater og oprindelige amerikanere samt kvindelige forretningsdrivende«.

Konservative politikere har ikke været sene til at anklage præsidenten for diskrimination. Men det er næppe sådan, at amerikanske virksomheder ejet af hvide amerikanere vil blive markant ringere stillet end før. Til gengæld bør andre virksomheder være markant bedre stillet. Anklager om “omvendt diskrimination” hører man tit i sådanne sammenhænge, og det er påfaldende, at de mennesker, der kommer med denne slags kritik, ikke er nær så flinke til at tale om den diskrimination, som det privilegerede flertal udøver.

Nogle former for ulighed ved vi godt, hvordan vi kan håndtere, og her tænker jeg på former for økonomisk ulighed. Her skal vi bruge fordelingspolitik, så de, der er begunstiget, betaler mere til fællesskabet, typisk i form af skatter og afgifter. Joe Biden og andre liberale politikere er ikke så glade for at tale om en sådan omfordeling, men jeg synes selv, det vil være en god idé at tænke på politiske tiltag til ændring af andre former af ulighed som en form for fordelingspolitik, hvor det er andre resurser end de rent økonomiske, vi fordeler mere retfærdigt og ligeligt. I tilfældet med støtte til virksomheder bliver denne parallel til sædvanlig fordelingspolitik særligt tydelig.

(Visited 53 times, 1 visits today)