Jeg køber ikke ret megen musik for tiden; jeg har ingen pladespiller (så uhip er jeg), så jeg køber ikke udgivelser på vinyl. Senest købte jeg et bokssæt med Gillian Welch og David Rawling på cd, og jeg har købt en cd med klavermusik af Bent Sørensen. Ellers hører jeg mest musik på streamingtjenesten Apple Music, og det er også i høj grad en konsekvens af at jeg sidder hjemme ved min computer nu. Jeg har opdaget ganske meget interessant musik ad den vej – og også en del, der ikke er helt så interessant (i al fald ikke for mig). Det er en anden måde at lytte til musik på, jeg er på vej mod.

Men jeg er også sørgeligt bevidst om, at der ikke er mange penge i dette for musikerne. Tidligere var koncerter en mulighed for indtjening for musikere, men den mulighed findes ikke længere, nu hvor COVID-19 hærger.

I New Statesman er der en interessant artikel om kampagnen Broken Record, startet af bl.a. Tom Gray, oprindelig fra det engelske band Gomez. Broken Record kæmper for at ændre forretningsmodellen for streaming, så den bliver brugerdrevet, dvs. at musikerne får betaling alt efter hvad den enkelte bruger rent faktisk lytter til. Det er underligt, at det ikke allerede er tilfældet. Som det er nu, bruger man en “pro-rata”-model, der samler indtægterne fra abonnementerne og fordeler dem på kunstnere og rettighedsejere baseret på hvor meget kunstnerne bliver streamet. Det betyder, at vi alle betaler til kunstnere, hvis musik vi faktisk slet ikke lytter til. F.eks. betaler jeg uden at ville det til Hanne Boel. Alene dét er grund til at ændre på forretningsmodellen.

Noget andet underligt er, at forretningsmodellen i dag er skabt af de tre store pladeselskabs-konglomerater Sony, Universal og
Warner. Modellen er baseret på det, pladeselskaberne primært har gjort, nemlig at sælge musik. Men streaming minder mere om at leje musik og om alt lytte til musik i radioen. Så også her er der noget, der bør ændres.

(Visited 64 times, 1 visits today)